28. oktober 2024

Denne artikel består af Bittens forord, en kort tekst af Danielle Bleitrach og en længere tekst af Yevgeny Pozdniakov

Forord

Er der en anden virkelighed?

Vi europæere – i hvert fald vi danskere – er vænnet til at få præsenteret verdens indretning, dens regler, ønsker, værdier, mangler, krige og meget andet set fra én og samme vinkel. Altid! De samme synspunkter leveres i sort/hvid, når det gælder et uforbeholdent had til russerne, som de færreste af os kender. Vi kender heller ikke deres historie og slet ikke forhistorien til konflikten i Ukraine. Vi skal acceptere alt, hvad der kommer fra USA og helst tilegne os deres kultur, og så modtager vi ordrer fra EU, som var denne diktatoriske institution med dens ikke-folkevalgte ledelse en naturlov uden hvilken, vi ikke ville kunne trække vejret.

Nedenstående artikel er nogle overvejelser om og håbefulde bud på nye muligheder for at skabe fred i verden. Er der nogle kloge, fremsynede mennesker dér østpå, som vi aldrig hører om? Selvfølgelig er der det. Måske skulle vi løfte blikket, give os tid til at overveje det, vi bliver fortalt af den hjemlige ensporede presse, gå på nettet og læse de uafhængige netaviser med dybdeborende journalistik (desværre ikke på dansk, men flere fremragende på engelsk), der bringer mange kloge menneskers analyser. Nogle er unge andre pensionerede forskere, der forklarer og anskueliggør svære emner. Kort sagt, der er en verden af viden derude.

Jeg vover mig ud i denne oversættelse ikke for at demonstrere min ytringsfrihed eller for at give Putin et skulderklap – dertil er der alt for mange ubekendte, og jeg kender ham ikke – men fordi der sker spændende ting og tænkes gode tanker derude østpå i den multipolære verden på vej op. Nogle europæiske lande skæver interesseret til projektet. Måske burde Danmark gøre det samme.

Jeg vil runde af med at undre mig over en besynderlig oplysning i DR d.d. om, at “valgresultatet i Georgien”, som ikke faldt i god jord hos systemet, og som systemet nu kræver gjort om. “Nu vil man dog lige afvente, hvad EU og USA mener om situationen!”.

Bitten-Kirsti Nielsen

***

af Danielle Bleitrach¹

Putin har en idé – BRICS-landene – lad os se, hvad de vil

Man bør absolut læse Putins afsluttende tale for at kunne forstå, hvordan denne leder – hvorom man kan sige, som man sagde om de Gaulle, at han repræsenterer monopolkapitalismen endda de mest konservative aspekter hos denne klasse – samtidig har formået at hæve sig op over deres interesser. Hvilken rolle har hans egen historie da spillet i en stærkt kommunistisk-orienteret familie og hans beslutning om at tjene den sovjetiske stat?

Putin er bestemt også arving til KGB [Sovjetunionens efterretningstjeneste], som ønskede at være med på holdet i Sankt Petersborg, der var en slags konspirationsgruppe, som var meget balzacisk². Men hans styrke her var ikke at forblive i efterretningstjenestens verden som CIA, som han anser for at befinde sig på kanten af sand magtudøvelse i den vestlige verden inklusive USA. Ifølge Danielle Bleitrach har han arvet de dårlige sider fra denne klasse af oligarker, som overtog Sovjetunionen, og mere eller mindre tilfredsstillede de vestlige oligarkers appetit. (…)

Men takket være KPRF (det russiske kommunistiske parti) og Zyuganovs³ klarhed over Vestens grådighed og foragt og USA’s dominans med finansielle monopoler og disses umiddelbare interesser samt efterretningstjenesternes politiske niveau, (…) så handlede Putin såvel internationalt (energiproducerende lande) som indenrigspolitisk (forsvar af nationale interesser) med kommunist-Kina som vigtigste magt. (…)

af Yevgeny Pozdniakov

Vladimir Putin har nu foreslået, at man burde skabe et retfærdigt og uadskilleligt sikkerhedssystem i Eurasien, en udtalelse han kom med på topmødet “outreach”/”BRICS Plus”. Den endelige udgave skulle være inklusiv og ikke diskriminerende. Ifølge Putin skulle initiativet garantere stabilitet og nødvendige betingelser for en fredelig udvikling i alle medlemslandene.

Desuden har den russiske præsident opfordret FN til at tilpasse sig den moderne virkelighed og udvide repræsentationen i Sikkerhedsrådet af lande fra Asien, Afrika og Latinamerika. Som svar på det har FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, skønnet, at BRICS-landene kunne bidrage til at styrke den internationale stabilitet og forsvaret for staternes suverænitet.

Senere ved en pressekonference har Putin bekræftet, at de vestlige lande ikke tog hensyn til andre internationale aktører især ikke Rusland. “Er det rimeligt set fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt, at man i årevis har ignoreret Ruslands opfordringer til ikke at udvide Nato mod Øst?” – spurgte han. Ifølge ham ønsker Moskva at etablere forbindelser med stater, som respekterer andre staters uafhængighed, for eksempel med BRICS-landene.

Man skal huske, at Putin allerede har været inde på spørgsmålet om etablering af et samlet sikkerhedssystem i Eurasien. Således fremsatte han i juni d.å. dette initiativ på et møde med ledelsen i Udenrigsministeriet. På det tidspunkt havde Putin lagt vægt på, at BRICS fremtidige potentiale åbnede muligheden for en sammenslutning, som kunne blive en af de vigtigste regulerende institutioner i den multipolære verdensorden.

Dialog skal der til

For at nå dertil måtte man først etablere en dialog med alle de mulige deltagere i arrangementet, og projektet skulle være åbent for alle lande, som ønskede at deltage i iværksættelsen heraf. Således forbliver døren til det eurasiske sikkerhedssystem åben også for Nato-landene.

Ifølge eksperterne har Putins initiativ store chancer for at blive ført ud i virkeligheden, men for at dette kan lade sig gøre, er det nødvendigt at mindske USA’s militære indflydelse på de europæiske lande og visse lande i Asien. Putins ord er desuden et signal til den europæiske kontra-elite, som længe har ønsket at trække deres lande ud af USA’s militære kontrol.

Det drejer sig først og fremmest om Tyskland, som endnu er besat af den amerikanske hær og af Frankrig, hvis politikere (inklusive præsidenten) gør gældende, at det er nødvendigt med en “strategisk autonomi”. Parallelt hermed burde involveringen af Nato-landene i det eurasiske sikkerhedssystem begynde ikke med Vesteuropa, men med Østeuropa.

*En ekspert udtaler sig: Sikkerhedssystemet i Europa er opbygget, som om man levede i begyndelsen af det 20. årh.

*Andre eksperter udtaler sig: Vestens “en-dørs politik” lakker mod enden pga. BRICS.

*Vesten har pludselig forstået BRICS-landenes magt.

Det udelelige rum

Rusland deler det princip, at Eurasien er et udeleligt rum. En ægte sikkerhed på kontinentet er kun mulig, hvis alle stater på kontinentet harmoniserer deres handlinger. [Er vi så ikke igen inde på et skråplan?]. “Ideen er enkel og klar”, udtaler Stanislav Tkachenko, professor ved afdeling for europæiske studier ved fakultetet for internationale forbindelser ved St. Petersburg State University.

“Alligevel er det kompliceret at overføre i praksis på grund af visse faktorer. Den vigtigste er Natos tilstedeværelse i Eurasien, som udgør en vigtig del af Europa. Desuden tæller den asiatiske del af kontinentet også et vist antal stater, der opretholder alliancerelationer med USA”, understreger han.

“Inden for sikkerhedsområdet plejer Washington at diktere sine bestemmelser til partnerne. Det er derfor for tidligt at tale om involvering af de transatlantiske lande i opbygningen af et eurasisk sikkerhedssystem. Men på lang sigt vil de kunne slutte sig til de nye kontinentale institutioner under opbygning”, udtaler Tkachenko.

“I dag kan man allerede konstatere et vist skred i Vesten. Ungarn kritiserer ofte Natos aktioner. Tyrkiet, som er det vigtigste medlem af alliancen, forsøger også at føre en uafhængig udenrigspolitik. Med andre ord så blæser vinden i forandringernes favør. Det er også muligt, at andre vestligt allierede vælger den samme vej”, vurderer Tkachenko.

“Det at proklamere hensigten om at skabe et eurasisk sikkerhedssystem vil sandsynligvis forhindre en styrkelse af Washingtons stilling i Eurasien. Den fulde gennemførelse af projektets potentiale er kun mulig, hvis Nato genopfinder sig selv dvs. ophører med udelukkende at koncentrere sig om Det Hvide Hus interesser”, tilføjer han. (…)

“Putins forslag skiller sig ud ved hans fremsyn, bemærker den tyske politolog, Alexander Rahr. Men diskussionen om en kombination af europæisk og eurasisk sikkerhedsarkitektur vil først være mulig efter slutningen af konflikten i Ukraine. “Søjlerne i den nye sikkerhedsarkitektur vil da være Nato, Tyskland, Frankrig, Rusland og Kina”, vurderer Rahr.

“Ideen er gennemførlig, for den nordlige Atlanterhavsalliance er ikke den eneste militærblok på kontinentet. Asien organiserer sig progressivt i en slags militært system. Imidlertid risikerer en sådan struktur at få en konflikt til at vokse betragteligt mellem de to parter i verden – Europa og Asien”, forudser Rahr

Fra Lissabon til Vladivostok – Plads til USA?

“Det er således at foretrække, hvad Putin foreslår nemlig at tænke i et projekt i et fælles rum, som strækker sig fra Lissabon til Vladivostok. Det foreslåede initiativ stiler mod at gøre det muligt for EU, Rusland og Kina sammen at blive enige om sikkerhedsregler på kontinentet. Det drejer sig om at etablere et Jalta system⁴ nr. 2, vurderer Rahr.

Det eurasiske sikkerhedssystem vil tage hensyn til alle aktørers interesser på kontinentet, skønner Andrei Klintsevich, formand for Center for undersøgelse af militære og politiske konflikter. “De fleste lande på kontinentet vil ikke være glade for USA’s indflydelse i deres region. Det er det, der bliver tiltrækningspunktet,” tilføjer han.

“Således vil det første skridt i virkeliggørelsen af ideen være etableringen af en stor struktur af aktører, som ikke ønsker Washingtons militære dominans. Denne formation vil udvikle sig og blive beriget med nye medlemmer. I sidste ende vil de vestlige og eurasiske systemer balancere. (…) “, siger Rahr.

“USA kan kun tilbyde deres allierede et stift pyramide hierarki. Det Hvide Hus vil stå øverst, og alle andre må tjene dets interesser. Putins projekt ønsker derimod at symbolisere fremtiden: Universel lighed, en rundbordssamtale mellem stormagter og regionale aktører, som samarbejder på basis af en konsensus”, fortsætter Rahr.

“Ved at iagttage de eurasiske institutioners aktiviteter vil Europa før eller siden vælge i deres eget favør. Denne proces er allerede begyndt. Ungarn forsøger at forsvare sine egne interesser imod Bruxelles og Washingtons ønske. De genstridige vestlige stater vil blive flere og flere”, konkluderer Klintsevich..

________________________

Kilde: Putin har foreslået Eurasien at slippe af med den amerikanske støvle (FR)

Oversat af Bitten-Kirsti Nielsen

1. Sociolog og journalist, tidligere leder af det franske kommunistparti PCF. ↩︎
2. Der henvises her til de aristokratiske konspiratorer som i kamp mod bourgeoisiets magt var parate til at sælge alt. Begrebet defineres også som en måde at opsummere ideer på for at gøre dem holdbare. ↩︎
3. Gennady Zyuganov, doktor i filosofi, stalinist. Født i 1938 ↩︎
4. Jalta-aftalen. Dokumentet fordelte krigsindsatsen mellem stormagterne ved at beskrive, hvordan og ikke mindst af hvem aksemagternes territorier skulle indtages og besættes og den dominans, hver af stormagterne skulle have over territorierne ↩︎