4. november 2024
af Alexander Dugin
Bloggen er ikke nødvendigvis enige med alle synspunkter og holdninger bragt i denne artikel og det er op til læseren at vurdere sandfærdigheden i dem.
Uddrag af artikel i 3 dele.
Forord
Den europæiske del af Deep State består af en sand armada af teknokrater, som er blevet trænet ifølge programmet “Young Global Leaders” hos Klaus Schwab i 2004 og måske senere. Vi ved, at Danmarks medlemskab af World Economic Forum skete på den ivrige globalist, Løkke Rasmussens foranledning med Kristian Jensen på slæb til Davos, hvor Jensen underskrev en kontrakt, der åbnede for WEF’s indflydelse på dansk politik. Dette var mig bekendt aldrig kommt til offentlighedens kendskab uden de sædvanlige snushaner og skarpe hjerner på de alternative medier.
Danmark medvirkede dermed til at åbne for en fremmed magts indflydelse, som har taget sig navnet Generaldirektorat for Globalisering, hvilket blev registreret i Den Europæiske Unions Tidende den 20. september 2024.
Bitten Kirsti-Nielsen
Redaktionen har indsat relevante links i teksten.
***
Deep State i Europa
Lad os nu se på, hvad Deep State betyder for de europæiske lande. For ikke så længe siden kunne europæerne begynde at mærke noget usædvanligt sket i deres lande. Befolkningerne stemte som sædvanligt efter deres præferencer og støttede nu flere og flere forskellige nye partier især på højrefløjen i håb om at kunne gennemtvinge nye veje.
Den tendens er på fremmarch i Europa.
Men så sker det igen og igen. Intet rykker sig væsentligt ved valgene. For der er kræfter i nogle stater, som øjeblikkeligt undertrykker vinderne, lægger pres på dem, diskrediterer dem og holder dem væk fra magten. Vi har set det med al tydelighed i Macrons Frankrig med Marine Le Pens parti, i Østrig med Frihedspartiet (FPÖ), i Tyskland med Alternative für Deutschland (AfD), med tyske Sahra Wagenknechts parti, og vi ser det i Holland med Geert Wilders og såmænd også med Meloni i Italien. De vinder alle frem ifølge demokratiske valg, men bliver straks presset til at rette ind.
Forekommer det os bekendt? Ja, og det betyder, at vi har at gøre med Deep State nu også i Europa.
Det er meget hurtigt blevet tydeligt, at i alle de europæiske lande agerer denne enhed, som ikke er national, og som handler nøjagtigt efter samme model. Det drejer sig nemlig ikke kun om Deep State i det enkelte land, for Deep State opererer på et overordnet pan-europæisk plan, der er en del af et globalt forenet netværk. Hovedkvarteret i dette netværk befinder sig i USA dvs. hovedsageligt i Council on Foreign Relations (CFR), men dette netværk omslutter også Europa tæt. [Bemærk, at der, hvor disse enheder giver sig til kende, kalder de sig ofte tænketanke, f.eks. CFR].
I dette miljø formes den herskende klasse bestående af liberale kræfter fra venstrefløjen i tæt alliance med de økonomiske oligarker og postmoderne intellektuelle – næsten alle udgået fra trotskistiske miljøer. De er en totalitær ikke folkevalgt klasse, der ser sig selv som en del af et forenet atlantisk fællesskab. Væsentligt er det, at de udgør eliten i Nato, som er den strukturelle ramme for det samlede globalistiske system, dvs. Deep States kollektive militære dimension i Vesten.
Det er ikke vanskeligt at genkende den europæiske Deep State i sin opbygning, som svarer til CFR, og er den europæiske filial nemlig Trilaterale Kommission. Det var her, det europæiske demokrati stødte ind i denne magtfaktor, da det – som f.eks. med valget af Trump i USA – forsøgte at vælge noget, som eliterne fandt “dårligt”, “uacceptabelt” og “forkasteligt”. [Vi behøver ikke at gå længere end til DR’s nyhedsudsendelser for at høre dette bla-bla]
Samspillet drejer sig ikke kun om formelle strukturer i EU. Problemet ligger hos en magt, som er endnu større og mere effektiv, og som ikke antager nogen som helst juridisk form. De er bærere af en ideologisk kode, som ifølge demokratiets formaliteter ikke burde eksistere. Det er vogterne af den “dybe” liberalisme, som altid reagerer brutalt på enhver trussel, som måtte dukke op i et demokratisk system.
Som i USA har frimurerlogerne spillet en vigtig rolle i det moderne Europas politiske historie og tjent som hovedkvarter for sociale reformer og sekulære transformationer. I dag er de hemmelige selskaber ikke mere så nødvendige, for de har længe fungeret åbenlyst, men bevarelsen af frimureriets traditioner forbliver en integreret del af Europas kulturelle identitet.
Vi er så nået til det højeste niveau af en antidemokratisk, dybt ideologisk enhed, som bryder med alle juridiske regler og normer og opretholder den absolutte magt i Europa. Det drejer sig om en indirekte magt eller et skjult diktatur. Den europæiske Deep State er en integreret del af et forenet system i det kollektive Vesten forbundet gennem Nato.
Deep State i Rusland i årene 1990
Det sidste her er så at forsøge at overføre konceptet Deep State til Rusland. Det skal bemærkes, at denne term sjældent bruges i russisk sammenhæng hvis overhovedet. Dette betyder ikke, at der ikke findes noget, som svarer til Deep State. Det betyder snarere, at ingen politisk magt af betydning, som nyder folkelig støtte, er stødt ind i den.
Efter Sovjetunionens fald blev statsideologien forbudt, og i dag flugter den russiske forfatning fuldstændigt med andre angiveligt liberal-demokratiske regimer. Valgsystemet har flere partier, økonomien hviler på markedsøkonomi, samfundet er sekulært, og menneskerettighederne respekteres. Set ud fra et formelt synspunkt adskiller Rusland sig ikke fundamentalt fra andre europæiske lande, USA eller Tyrkiet.
Men en form for implicit ikke-partisk gruppering eksisterede i Rusland især i perioden under Jeltsin. På det tidspunkt blev denne enhed betegnet som “Familien”, og denne familie opfyldte funktionerne som en Deep State. Mens Jeltsin selv var legitim præsident (selvom det forhold ikke altid var legitimt i bredere forstand), så var de andre medlemmer af denne enhed ikke valgt af nogen og havde ingen legal autoritet.
I årene 1990 bestod “Familien” af Jeltsins nærmeste, oligarker, loyale embedsfolk inden for sikkerhed, journalistik og overbeviste liberale vesterlændinge. Det var dem, som iværksatte de vigtigste kapitalistiske reformer i landet og tilsidesatte loven, ændrede den efter behag eller ignorerede den simpelthen. De handlede ikke udelukkende af interesse for klanen, men som en sand Deep State. Det vil sige, at de forbød visse partier, mens de kunstigt støttede andre, nægtede de sejrende partier magten (som kommunistpartiet (…) og overgav magt til ukendte personer til at kontrollere medierne og uddannelsessystemet, og de fordelte hele industrier til trofaste venners kontrol og eliminerede det, som ikke interesserede dem. På det tidspunkt var termen “Deep State” ikke kendt i Rusland, men selve fænomenet eksisterede helt sikkert.
De skal dog bemærkes, at på så kort tid efter et åbenlyst totalitært og ideologisk enkeltpartis sammenbrud ville en fuldt udviklet Deep State ikke have kunnet tage form i Rusland. Naturligvis blev nye liberale eliter i landet integreret i et vestligt globalt netværk ved på én gang at “låne” fra denne skyggemagts ideologi og metodologi via lobbying, korruption, mediekampagner, kontrol med uddannelsessystemet og etablering af normer for, hvad der var gavnligt, og hvad der var skadeligt.
Deep State under Jeltsin kaldte sine modstandere for “brun-skjorter” og blokerede præventivt for alvorlige udfordringer fra højre som fra venstre. Det vil sige, at der eksisterede en form for ideologi (officielt ikke anerkendt af Forfatningen), der tjente som grundlag for beslutninger om, hvad der var godt eller dårligt. Denne ideologi var liberalisme.
Det liberale diktatur
Deep State opstår kun i demokratier og fungerer som en ideologisk institution, som korrigerer og kontrollerer. Denne skyggeregering har en rationel forklaring. Uden en sådan supra-demokratisk regulator, ville det liberale politiske system kunne ændres, da der ingen garanti var for, at befolkningen ikke ville kunne vælge andre politikere, som kunne tilbyde et alternativ i samfundet. Det er præcis, hvad Erdogan i Tyrkiet, Trump i USA og europæiske populister har forsøgt at gøre – vælge nye veje – og det er de til dels lykkedes med.
Imidlertid tvinger konfrontationen med populisterne Deep State til at træde ud af skyggen. I Tyrkiet har dette været relativt let, for den kemalistiske militære magts dominans var i omfattende grad i overensstemmelse med den historiske tradition. Men hvad angår USA og Europa, forekommer opdagelsen af et ideologisk hovedkvarter, der fungerer ved tvang, totalitære metoder og brud på loven – og uden en eneste valgmæssig legitimitet – at være en skandale, for det er et hårdt slag mod europæernes naive tro på myten om demokratiet.
Deep State hviler på en kynisk tese. Ifølge Orwell filosofi [i Animal Farm] er “nogle mere demokrater end andre”. Imidlertid oplever de almindelige borgere ganske rigtigt en form for diktatur og totalitarisme. Og ja, de har ret. Den eneste forskel er, at totalitarismen med et-partisystemet opererer åbenlyst, hvorimod skyggeregeringen, som befinder sig over flerparti systemet, er tvunget til at skjule deres eksistens.
Men det kan ikke længere skjules. Vi lever i en verden, hvor Deep State er gået fra at være en hypotese om en konspirationsteori til at være en klar politisk, social og ideologisk virkelighed, som er let at identificere.
Lad os hellere se sandheden i øjnene. Deep State er en realitet, og den er seriøs og målrettet.
***
Deep State – Del 2: Europa (denne artikel)
Deep State – Del 3: Deep State står alene mod resten af verden
Oversat af Bitten-Kirsti Nielsen
Kilde: http://euro-synergies.hautetfort.com/archive/2024/11/04/alexandre-douguine-l-etat-profond.html
Danmarks Frihedsraad 