Danmarks Frihedsraad

Jødisk racebevidsthed og overherredømme

Moses

Moses, den første “Führer” i historien: Jødisk racebevidsthed og overherredømme

3. oktober 2024

Af Pierre Simon

Jøder fortjener vores respekt for mindst én ting: Intet andet folk, ingen anden race, har overlevet og domineret med så stor succes. Uanset om de er rige eller fattige, dumme eller kloge, troende eller ateister, så organiserer Abrahams børn sig, forsvarer deres interesser og ødelægger dem, der truer deres racemæssige vitalitet, når tingene går skævt.

Det vil ikke lykkes dig at stigmatisere dem, fordi de uden blusel hævder at tilhøre den jødiske race. Det vil heller ikke lykkes dig at dæmonisere dem, fordi de insisterer på at have et land, hvor de kan leve indbyrdes, som de vil. Vi racemæssigt hæmmede hvide bør følge deres eksempel: Det er ikke en forfærdelig forbrydelse at handle i din races interesse.

Mærkeligt nok er der ingen, der kalder dem “racister”, for i deres forjættede land er raceblanding forbudt. Ingen kalder dem “homofobiske” eller “sexistiske”, fordi den israelske højesteret har forbudt pornografi (undtagen i palæstinensiske områder), homoseksuelle ægteskaber og adoptioner og begrænset abort. Ingen kalder dem “fremmedhadere”, fordi kun fuldblodsjøder har ret til at immigrere frit til Israel. Ingen kalder dem “nazister”, fordi arabere (20 %), kristne og andre minoriteter ikke har de samme rettigheder som flertallet.1 Ingen kalder dem “macho”, fordi det er mændene og ikke kvinderne, som i Vesten, der har bukserne på. Ingen kalder dem “onde tilhængere af jødisk overherredømme”, fordi de alle er bevæbnede til tænderne og udøver folkedrab uden skyldfølelse. Endelig er der ingen, der kalder dem “fascister”, fordi deres land praktiserer økonomisk nationalisme og nægter at underskrive FN’s migrationspagt med den begrundelse, at det vil underminere deres suverænitet.2,3

I Israel har indvandringsmodstandere ikke noget imod at råbe i gaderne: “Niggere gå hjem, niggere til Afrika.” En sådan mangel på inklusion her i USA og andre steder i Vesten ville mildest talt blive straffet hårdt. Men som Israels tidligere justitsminister Ayelet Shaked siger i Haaretz‘ udgave af 13. februar 2018: “Hvis det ikke var for det hegn, der blev opført for nogle år siden ved den egyptiske grænse, ‘ville vi her se en slags snigende erobring fra Afrika’. […] Der er plads til at opretholde det jødiske flertal, selv om det krænker rettigheder.” … Israel er en jødisk stat. Det er ikke en stat for alle dens nationer. Det vil sige lige rettigheder for alle borgere, men ikke lige nationale rettigheder.” … [I] diskussionen om, hvorvidt det er i orden, at et jødisk samfund pr. definition kun er jødisk, ønsker jeg, at svaret skal være ‘ja, det er i orden’.”

Således nægter Israel ikke blot at tage imod de illegale (flygtninge), der invaderer landet, men fængsler dem i koncentrationslejre, før de deporteres til deres oprindelseslande eller endda til vestlige lande med velsignelse fra deres ledere og medier, som skjuler denne forbløffende virkelighed for os, mens de får os stakkels vesterlændinge til at tro, at nationalisme er en synd, og at mangfoldighed vil bringe os direkte til himlen uden at skulle i skærsilden.

Pas på, den jødiske races mænd og kvinder er ikke kordrenge; den barske individualisme, patologiske empati og selvmorderiske altruisme, som plager vores race, er fremmed for deres kultur; ved det mindste fejltrin vil soldaterne i den israelske forsvarsstyrke slagte, myrde, torturere eller voldtage alt, hvad der bevæger sig, uden den mindste tøven.

I sidste ende er den uforbeholdne kærlighed til deres race en af de vigtigste styrker hos det udvalgte folk. De er jøder og stolte af det … det ligger dybt i deres DNA. De ved uden tvivl, at en nations enhed, styrke og samhørighed er forankret i dens racemæssige og etniske homogenitet; de ved med sikkerhed, at racemæssig og kulturel mangfoldighed i det samme land ikke er en styrke, men en trojansk hest, der bruges til at splitte, fragmentere og svække dem, der bukker under for dens charme; de ved endelig, at etnonationen er den eneste samfundsmodel, der er i stand til at sikre menneskers sikkerhed og lykke.

Aristoteles sagde, at ægte demokrati kun er muligt i etnisk homogene samfund. Despoter og tyranner har altid regeret over stærkt fragmenterede samfund som f.eks. nutidens vestlige samfund. Et multietnisk samfund er derfor nødvendigvis kaotisk, fordi det er totalt blottet for philia, et grundlæggende begreb, som Aristoteles definerede som et identitetsbroderskab, der er forankret i borgernes blod og kød. Etnisk kaos forhindrer således ethvert udtryk for philia, den uundværlige betingelse for et folks samhørighed og suverænitet.

For at sige det på en måde, som de selvretfærdige nægter at høre, så er race faktisk en biologisk realitet, som understøttes videnskabeligt af talrige genetiske studier på højt niveau.4 Selv om vi i teorien er lige for loven, er vi ikke lige med hensyn til talent, intelligens, fortjeneste, skønhed og fysiske evner. Kvinder og mænd har ikke de samme evner. Racemæssig, etnisk, seksuel, individuel og kulturel lighed findes ikke i den virkelige verden. De, der hævder noget andet, fører os til racemæssigt selvmord.

I den henseende viser Israel og jøderne vejen. For at beskytte racens renhed har den jødiske stat de strengeste love om raceblanding i verden. Israel tillader ikke borgerlige ægteskaber, selv om en nylig meningsmåling viste, at den zionistiske stat er det mindst religiøse land i verden. Ægteskaber, der involverer jøder, kan kun finde sted i overensstemmelse med jødisk religiøs lov og med godkendelse fra landets rabbinske domstole. Mange israelere, der betragtes som jødiske af de civile myndigheder, betragtes ikke som jødiske af overrabbinatet. Disse “falske” jøder har ikke lov til at gifte sig med fuldblods “rigtige” jøder.5

En jøde, der ønsker at gifte sig med en person, der kan være racemæssigt uren, skal lade personen gennemgå en DNA-test for at bevise, at han eller hun er medlem af den jødiske race og dermed bekræfte, at jøder er en race, som Hitler korrekt troede.6,7 Konvertitter til jødedommen, som f.eks. etiopiske jøder, er udelukket fra ægteskab. Desuden ville 89% af jøderne nægte at lade deres barn gifte sig med en ikke-jøde, og op til 97%, hvis den pågældende partner er muslim. Selv om raceblanding er sjælden, finansierer staten alligevel ethvert initiativ, der skal forhindre jøder i at date ikke-jøder. Lehava, en organisation bestående af jødiske mænd, patruljerer i de mest kosmopolitiske kvarterer i Jerusalem og angriber fysisk raceblandede par.8

Al Jazeera-journalisten skriver følgende om Israels nationalstatslov:

Mere end 80 år efter at Nazityskland vedtog det, der blev kendt som Nürnbergs racelove, stemte de israelske lovgivere for den såkaldte nationalstatslov. Dermed kodificerede de i bund og grund “jødisk overherredømme” i loven, hvilket effektivt afspejler nazitidens lovgivning om etnisk-religiøs stratificering af de tyske borgere.

Israels “nationalstatslov” fastslår i sin første paragraf, at “virkeliggørelsen af retten til national selvbestemmelse i staten Israel er unik for det jødiske folk.”

På samme måde betragtede den første af Nürnberg-lovene, Rigsborgerskabsloven, statsborgerskab som et privilegium, der var forbeholdt folk af “tysk eller beslægtet blod”. Resten blev klassificeret som statsundersåtter uden borgerrettigheder.

Dette bringer os til den anden Nürnberg-lov: Lov om beskyttelse af tysk blod og tysk ære, som skulle forhindre blanding af arisk blod, kaldet “racebesmittelse”.

Den nye “nationalstatslov” nævner måske ikke “racefordærvelse”, men i Israel findes der allerede love mod racefordærvelse, forklædt som lovgivning, der skal beskytte traditionelle værdier. Kun religiøse embedsmænd kan foretage vielser, og det ortodokse rabbinat har eneret på jødiske ægteskaber. Loven forbyder strengt taget interreligiøse ægteskaber i Israel.9

Efter at have læst ovenstående vil læseren gerne vide, hvorfor jøder uden for Israel står i spidsen for befolkningsudskiftning, multikulturalisme og tvungen raceblanding ved hjælp af bedragerisk propaganda?

Hvorfor opildner jøder, der bor i vestlige lande, konstant sorte og minoriteter mod hvide?

Hvorfor fremmer jøder i diasporaen konstant egalitarisme, feminisme, pornografi, racefornægtelse, homoseksualitet, homoægteskaber, abort, anti-våbenlove og åbne grænser?

Hvorfor støtter alle ledende vestlige politikere og medier fuldstændig den etniske nationalisme i Israel og er totalt imod den i deres eget land?

I henhold til FN’s menneskerettighedsstandarder bør Israel invaderes af NATO af humanitære årsager. Praktiserer jøder i Israel ikke racisme, apartheid, overherredømme, terrorisme, tortur, voldtægt, etnisk udrensning af den lokale indfødte befolkning af arabere og kristne samt slaveri?10

Hvorfor denne dobbeltmoral?

Er det, fordi jøderne er de virkelige ledere i Vesten?

Er det, fordi vestlige ledere blot er jødernes marionetter?

Er det i sidste ende, fordi jøder er bestemt til at herske over menneskeheden, som Mark Kogan siger i følgende tweet?

Til alle jer racister og antisemitter derude: Overvej dette.

Om 50 eller 100 år vil Israel stadig være jødisk.

Men det gør jeres lande IKKE. Europa vil blive brunere og sortere, og det samme vil Asien. Det er sandsynligt, at dine børnebørn ikke vil ligne dig, og hvis de gør, vil dine oldebørn heller ikke. Mine efterkommere vil herske over dine efterkommere, som vil lære at hade deres egen arv, og der er INTET, du kan gøre ved det.

For at Mark Kogans drøm om en jødisk domineret verden kan gå i opfyldelse, må jøderne absolut tage den hvide etnonationalisme i opløbet i alle hvide lande, idet de hvide er deres største hindring. Enhver genopblussen af nationalisme og racebevidsthed, som de selv skamløst praktiserer, som forklaret i følgende citat fra den store ungarske journalist Louis Marschalko, en for længst glemt troværdig person, hvis synspunkter bør tages alvorligt:

Begrebet racemæssig overlegenhed med dets religiøse og politiske kulter er ikke Hitlers opfindelse. De jødiske love om racebeskyttelse og jødisk stammenationalisme går tilbage til Moses’ tid i Det Gamle Testamente (Mosebøgerne). Disse love har eksisteret i 3000 til 4000 år. […] Under “Føreren” Moses’ regeringstid var alt ved det gamle i Jahves totalitære regime. Lovene til beskyttelse af den jødiske race og den jødiske nationalisme har overlevet til i dag. De er ikke Hitlers opfindelser. Hitler, Goebbels og Rosenberg brugte kun det jødiske samfunds våben mod det jødiske samfund. […] Jøderne hængte sig selv i Nürnberg. Lovene om raceadskillelse og overlegenhed blev først offentliggjort i profeternes bøger Ezra og Nehemias og ikke i Nürnbergs racebeskyttelseslov. De første koncentrationslejre blev ikke oprettet af Himmler, men af kong Salomon. Mottoet om total udryddelse og tilintetgørelse af den besejrede fjende dukkede først op i ordrerne fra Moses, historiens første “Fører”. [Hitler havde kun proklameret, at tyskerne var jøderne overlegne. Moses gik meget længere ved at bekendtgøre, at jøderne var af direkte guddommelig oprindelse og Guds udvalgte folk og derfor hellige] De jødiske love betragter racerenhed som et bud af allerstørste betydning. Bevidstheden om at være herrefolket brænder i Det Gamle Testamente med den voldsomme glød fra alle tiders mest fanatiske nationalisme. Moses’ første lov handler om at bevare racens renhed. (…) Jøderne føler sig berettiget til at underkaste sig udlændinge og til at behandle alle dem, der falder i deres magt, som slaver. Planerne for de sovjetiske torturkamre og Kaganovich-imperiets tvangsarbejdslejre blev udtænkt i Salomons land. … Profeten Samuel fortæller os, hvordan den mest humanitære race i verden i sejrens ekstatiske atmosfære behandlede sine besejrede fjender: “Han førte de mennesker, der var der (i den ammonitiske by Rabba), ud og lagde dem under save og harver og jernøkser og sendte dem gennem kakkelovnen, og sådan gjorde han med alle Ammons børns byer” (II Samuel XII, 31). Den første koncentrationslejr, det første gaskammer (murstensovn) i verden var i Israels land. Og den første ghetto blev etableret i Jerusalem, ikke i Europa.

Denne jødiske stammenationalisme døde aldrig ud. Den fortsatte med at dræbe nabofolk og -racer. Hver gang den blev besejret, dukkede den op til overfladen igen. Den jødiske race havde lidt, men efter befrielsen fra Babylon fortsatte den med at bygge det nye Jerusalem med den genoplivede nationalismes voldsomhed. Den jødiske race havde lidt, men ventede på den nye Messias, den jødiske nationalistiske befrier og politiske leder, den nye Fører, som ville lægge verdensmagten over alle nationer i hænderne på det jødiske samfund. Det jødiske folk opgav aldrig denne store nationale drøm. På den zionistiske kongres i 1897 i Basel erklærede Dr. Mandelstein, professor ved universitetet i Kiev, i sin åbningstale til konferencen kategorisk, at: “Jøderne vil bruge al deres indflydelse og magt til at forhindre alle andre nationers fremgang og velstand og er fast besluttet på at holde fast i deres historiske håb, dvs. erobringen af verdensmagten” (Le Temps, 3. september 1897). Den tyske nationalsocialisme var klar og villig til at samarbejde med andre folkeslag. Den var kun fjendtlig over for én race: Jøderne. Nazismen af den jødiske type er derimod fjendtlig over for alle racer og alle ikke-jødiske sociale og herskende kaster.11

  1. Philip Weiss, “This Is What ‘Jewish Democracy’ Looks Like”, Mondoweiss, News about Palestine, Israel & the United States, 26. marts 2021. ↩︎
  2. Norman Dacey, “Democracy” in Israel, Noontide Press, 1976. ↩︎
  3. Kerry R. Bolton, The Tyranny of Human Rights: From Jacobinism to the United Nations, Antelope Hill Publishing, 2022, s. 326. ↩︎
  4. David Reich, Hvem vi er, og hvordan vi kom dertil. Ancient DNA and the New Science of the Human Past, Pantheon, 2018. Se også David Reich, “How genetics is changing our understanding of ‘Race'”, The New York Times, 28. marts 2018. ↩︎
  5. Mark Weber, “Jøder: Et religiøst fællesskab, et folk eller en race?” The Journal of Historical Review, marts-april 2000, vol. -19, No. 2, s. 63. ↩︎
  6. Ibid. ↩︎
  7. Jim Goad, “Den ultimative JQ: Religion eller race?” Taki’s Magazine, 17. juni 2019. ↩︎
  8. Eric Striker, “New Documentary Sheds Light on Israel’s Strict Prohibitions on Interracial Marriage”, National Justice, 9. december 2020. ↩︎
  9. Susan Abulhawa, “Israels ‘nationalstatslov’ er en parallel til nazisternes Nürnberglove”, Al Jazeera, 26. juli 2018. ↩︎
  10. Kerry R. Bolton, citeret bog, s. 326. ↩︎
  11. Louis Marschalko, The World Conquerors: The Real War Criminals, Britons Publishing Society, 1958, s. 20-21 ↩︎

Kilde: https://www.theoccidentalobserver.net/2024/10/03/moses-the-first-fuhrer-in-history-jewish-racial-consciousness-and-supremacism/

Oversat og bragt med tilladelse.

Læs også Hammersmedens boganmeldelse af Jødisk Racisme.

Skriv en kommentar