USA’s demokrater og deres europæiske håndlangere vil fortsætte krigen mod Rusland

Foto: eddiedangerous/Creative Commons License

19. november 2024

Af Augusto Grandi

Så gav Rambo Biden endelig Zelensky grønt lys

Zelensky har nu ifølge France-Soir affyret de omtalte langdistance raketter ind over Rusland! “Spændende” at se, om de danske byer går fri, hvis Rusland skifter kurs.

Det ser ud til, at man tager denne nyhed med største ro i Danmark. Jeg har svært ved at tro, at dette her vedbliver med at gå godt især med en åndsamøbe som Mette F, der udtaler: “I (Ukraine) skal sejre på slagmarken”. Mon hun har en flugtrute parat til sig selv?

***

Tåberne vil have deres krig

Gud være lovet, så foregik valget i USA i ro og orden med respekt for vælgerne. Men nix nej. For Biden har med det ene ben i graven i hast besluttet at tage os andre med og sender yderligere 500 missiler til sin ven Zelensky, inden Trump træder til og vil frigøre USA fra konflikten i Ukraine med den fred, der måtte følge. Det er en beslutning, som får franske Macron til at juble, da han længe har hoppet søvnløs rundt i Elyséet for at få rodet Frankrig ind i en åben krig mod Rusland.

“Så fred? NEJ!”, skriger de på begge sider at Atlanten i de såkaldte demokratiske miljøer. Og hvis Washington sender sine missiler [og det gjorde de] vil Mattarella [Macron] straks tage til Beijing med trusler mod Moskva og kræve af Xi Jinping, at han tvinger Putin til at trække sine tropper tilbage. Og det vil naturligvis gøre et dybt indtryk på den kinesiske leder, som straks vil tage til Moskva …. Eller måske ikke.

Men Macron er ikke den eneste, som ikke kan få armene ned i ophidselse. Borrell [fransk politiker] støver også rundt på det gamle kontinent [Europa] for at indkalde til et korstog mod tsaren i Rusland. Og alle de krigsgale europæere inklusive Italien vil øge deres militærudgifter. For at føre krig imod …. hvem? Og med hvilke soldater …? 

For enhver, som ikke er i ond tro, ved udmærket, at Rusland ikke har lyst til at sende tropper til fontainerne i Rom for at få hestene til at drikke. Så tåberne vil i krig. Men i hvis interesse?

Og selv med en mega investering i våben hvor mange soldater tror I så, vil være parate til at dø – ikke for deres land, men for aktionærernes dividender i virksomheder, som bliver rige på krig?

Men de tåbelige ledere insisterer. “Flere våben og flere udgifter” råber de. Nu mangler de bare at finde ud af, hvor i budgettet de skal finde de mange penge. Åh jo, man kan jo dræne ressourcerne til det, som skulle komme landet til gode såsom uddannelse, sundhed, pensioner….

Et spørgsmål forbliver dog ubesvaret: Med hvem vil de føre deres krig? De er ikke engang i stand til at ordne forholdene i Europa, og nu vil de spille hovedrollerne i en atomkrig.

***

Oversat af Bitten-Kirsti Nielsen

Kilde: https://electomagazine.it/la-pace-no-i-dem-usa-e-i-maggio

Skriv en kommentar