Grusomhed i Amsterdam: Noter om ikke-jødisk antisemitisme og jødisk antiskrøbelighed

Denne artikel blev oprindeligt udgivet på The Occidental Observer den 11. november 2024 og er skrevet af Tobias Langdon. Vi bringer den her i en oversat version med tilladelse fra redaktøren.

***

Screenshot af post på X
Screenshot af post på X

»Ajax er Hollands Spurs.« Millioner af engelskkyndige vil blive forbløffet over denne korte sætning. Det er et sprogligt isbjerg, hvor ordene er spidsen af bjerget, der rider på en nedsænket masse af implicit kultur. Hvis du selv er forvirret over det, betyder sætningen, at fodboldklubben Ajax (EYE-acks) i Amsterdam er den hollandske pendant til fodboldklubben Tottenham (TOT-num) Hotspur i London. Takket være deres nærhed til jødiske kvarterer i disse byer er begge klubber blevet stærkt forbundet med jøder og med Israel. De overvejende ikke-jødiske fans af Ajax kalder sig selv for Joden (jøder), og de overvejende ikke-jødiske fans af Spurs kalder sig selv for »Yids«. Begge grupper af fans vifter ofte med israelske flag til kampene. Rivaliserende fans reagerer ved at hvæse for at efterligne de berygtede gaskamre fra Holocaust.

Semito-sykofanter beklager en pogrom

Nu er det, fordi Ajax er Hollands Spurs, at jeg nemt gættede den fulde sandhed bag nogle nylige nyheder om vold mod israelske fodboldfans i Amsterdam. Fansene var blevet grusomt og ondskabsfuldt angrebet efter en kamp mellem Ajax og en israelsk klub ved navn Maccabi Tel Aviv. Semito-sykofanter – ikke-jøder, der fedter for jøder – har jamret i kor med jøder over volden. De fremstiller det alle som endnu et eksempel på, at uskyldige jøder udsættes for utilgivelig antisemitisme:

Det er budskabet fra mainstream: uskyldige jøder blev grusomt og uberettiget angrebet af antisemitiske bøller, bare fordi de overværede en fodboldkamp. Faktisk var volden endnu et eksempel på, at jøder blev bidt i røven af deres egne antihvide planer. Ja, da jeg hørte nyheden fra Holland, tænkte jeg straks: »Naturlige allierede!« Det vil sige, at jeg ikke kunne tro, at israelsk-støttende Ajax-fans var ansvarlige, så jeg gik ud fra, at det var ikke-hvide muslimer i Amsterdam.

Jøder er kridhvide undertrykkere

Og jeg havde ret: Det var faktisk ikke-hvide muslimer, der angreb modbydelige israelere (men jeg gentager mig selv). Mange jøder har i årtier proklameret, at »muslimer og jøder er naturlige allierede«. De har også gjort det i Holland: Den transhollandske jøde Arnon Grünberg sagde, at Joden en moslims, zowel geseculariseerd als niet geseculariseerd, zijn elkaars natuurlijke bondgenoten – »Jøder og muslimer, både sekulariserede og ikke-sekulariserede, er naturlige allierede sammen.« Men mod hvem er muslimer og jøder naturlige allierede? Mod barbariske og bigotte kristne hvide, selvfølgelig. Det er derfor, jøderne har arbejdet så hårdt for at åbne grænserne, påføre Vesten muslimer og andre ikke-hvide og derefter fremstille de lav-IQ, højkriminelle indtrængere som blide, kulturberigende ofre for irrationel hvid racisme og had. Jøderne så de ikke-hvide indtrængere som »naturlige allierede« i deres krig mod det hvide Vesten. Men sådan er det ikke gået. Muslimer og andre ikke-hvide ser ikke jøder som en anden undertrykt minoritet, men som kridhvide undertrykkere, der er fyldt med uretfærdigt optjent rigdom, privilegier og magt.

Endnu mere chokerende for jøder er det, at muslimer i Vesten siden »pogromen« den 7. oktober 2023 har taget parti for Hamas’ voldtægtsmænd i stedet for Israels voldtægtsmænd. Oy veh! Amsterdam er det seneste eksempel på dette tilbageslag, men du vil lede forgæves i det meste af mainstream-dækningen efter en omtale af overfaldsmændenes racemæssige og religiøse identitet. Tag f.eks. de Israel- og Trotskij-elskende libertarianere på Spiked Online, som er blevet dygtigt programmeret af deres jødiske chef Frank Furedi til at støtte ubegrænset indvandring af muslimer og andre ikke-hvide. Under den hyperbolske titel »A Pogrom in Amsterdam« fordømte Spiked-skribenten Tim Black den brutale antisemitisme hos »›pro-palæstinensiske‹ bøller«, »mænd på scootere« og »maskerede mænd«.

Skræmmende ligegyldighed over for jødisk lidelse

Men han nævnte ikke »bøllernes« hudfarve eller afslørede, hvilken religion de følger. Som alle andre i mainstream nægtede han at indrømme, at grænseåbnende jøder som Frank Furedi høster, hvad de har sået. Siam Goorwich, der er skribent på Jewish Chronicle, klagede således: »Et af de elementer, jeg har fundet mest skræmmende, har været rapporterne om, hvordan de israelske fans blev forladt af de lokale myndigheder. Et offer er citeret for at sige: »Vi var helt alene. Jeg så folk på gulvet, politiet gjorde ikke noget for at hjælpe os, politibiler kørte bare forbi og så det ske uden at gøre noget.« Goorwich fortsætter med at afsløre, at mange ikke-hvide muslimer takket være den etniske berigelse i Holland har sluttet sig til det hollandske politi og ikke ønsker at beskytte jøder mod overgreb. Men hun fortæller ikke, hvilken lille, men meget magtfuld gruppe i Holland, der har budt den muslimske indvandring hjerteligst velkommen og mest højlydt har krævet, at muslimer og andre ikke-hvide skal rekrutteres til »myndighederne« på trods af deres lavere intelligens, mindre kompetence og højere grad af korruption.

Det er selvfølgelig hendes egen gruppe, der har gjort alt det. Ligesom i USA, Storbritannien, Frankrig og resten af Vesten åbnede de først Hollands grænser for den tredje verden, begunstigede og gav magt til de ikke-hvide indtrængere og lænede sig derefter tilbage og gned sig i hænderne, mens deres »naturlige allierede« myrdede, voldtog, røvede og generelt ødelagde de indfødte hvide. Men nu jamrer jøderne i rædsel over, at de »naturlige allierede«, de har importeret, ikke følger det semitiske manuskript. Det var ikke meningen, at muslimer og andre ikke-hvide skulle angribe deres undertrykte mindretal af jøder. Men det gør de. Og jøderne påstår igen, at de er ofre, som de har gjort så ofte og så højlydt gennem århundrederne.

Jøder og japansk pileurt

Al denne jamren fra jøder og semitofanter er et glimrende eksempel på det, som den libanesisk-græske forfatter Nassim Taleb kalder antiskrøbelighed. Taleb opfandt udtrykket »antiskrøbelig« for at beskrive en meget værdifuld, men undervurderet egenskab: at være i stand til ikke bare at overleve modgang, men at drage fordel af modgang. Ord som »hårdfør« og »modstandsdygtig« fanger ikke konceptet ordentligt. Hvis du er sej, overlever du på trods af modgang. Hvis du er antiskrøbelig, blomstrer du på grund af modgang. Den berygtede skadedyrsplante japansk pileurt er antiskrøbelig: Jo mere gartnere forsøger at grave den op og ødelægge den, jo mere spreder de fragmenter af dens selvspirende rødder.

Jøder er antiskrøbelige på en parallel måde: De nyder godt af at være ofre og af at fremstille sig selv som ofre. Jødisk kultur er centreret om og sakraliserer offerrollen. Se bare på Holocaust-museerne i byer over hele USA, som nu også er begyndt at skyde op over hele Europa. De er den seneste manifestation af offerkulten i jødedommen, som er fyldt med festivaler til minde om, hvordan uskyldige jøder blev udsat for utilgivelig antisemitisme.

Og den måde, hvorpå jøder sejrede over det uberettigede had ved at slagte onde ikke-jøder. Den såkaldte »pogrom« i Amsterdam vil vise sig at være endnu et eksempel på jødisk antiskrøbelighed. Jøderne vil endnu en gang drage fordel af at fremstille sig selv som uskyldige ofre for utilgivelig antisemitisme. Ja, nogle skribenter i mainstreammedierne har indrømmet, at nogle israelske fans var provokerende i Amsterdam, hvor de rev palæstinensiske flag ned og glædede sig over IDF’s nedslagtning af palæstinensere. Men intet af det kan retfærdiggøre den vold, som de stakkels jøder senere blev udsat for, vel? Det er i hvert fald, hvad mainstream siger. Jeg er ikke enig. Jeg mener, at jøderne er ansvarlige for at importere muslimer til Vesten og nu høster, hvad de har sået. Men takket være den jødiske antiskrøbelighed vil jøderne igen få gavn af deres højlydte jammer om evig offerrolle.

Tillæg: Jøder proklamerer deres »naturlige alliance« med muslimer

Skriv en kommentar