Deep State – Del 1

4. november 2024

af Alexander Dugin

Bloggen er ikke nødvendigvis enige med alle synspunkter og holdninger bragt i denne artikel og det er op til læseren at vurdere sandfærdigheden i dem.

Uddrag af artikel i 3 dele.

Alexander Dugin afslører, at den dybe stat er en korrupt vestlig hemmelig intrige, der er infiltreret i USA og Europa for at manipulere valg, knuse populistiske ledere som Donald Trump og gennemtvinge sin liberal-globalistiske dagsorden ved at udgive sig for at beskytte demokratiet, mens den hensynsløst undergraver folkets vilje.

***

Udtrykket “Deep State” bliver i dag brugt i stigende grad i den politiske og journalistiske diskussion. Imidlertid er selve udtrykket blevet en smule udvandet med de forskellige fortolkninger. Det er derfor vigtigt at undersøge fænomenet “Deep State” nærmere og forstå, hvornår og hvor dette koncept er blevet optaget i sproget for første gang.

Udtrykket fremkom for første gang i tyrkisk politik i årene 1990, da det blev forbundet med en meget speciel situation i Tyrkiet, og den senere brug af ordet trækker på sin vis tråde tilbage til ordets oprindelige mening. 

Siden Kemal Atatürs epoke har Tyrkiet udviklet en politisk bevægelse og ideologi, som især er kendt som kemalisme. Det er en streng sekularisme (afviser religiøse fragmenter ikke kun i politik, men også i det offentlige liv) og nationalisme (som fremhæver suverænitet og forening af alle borgere i Tyrkiets etnisk mangfoldige politiske landskab).

Kemalisme hviler på en slags europæisk demokrati, men den reelle magt er dog koncentreret hos de militære ledere og efterretningstjenesten (CNS), der blev oprettet i 1960, og deres rolle er vokset betragteligt siden statskuppet i 1980.

Det er vigtigt at bemærke, at mange højtstående officerer i den tyrkiske hær og i efterretningstjenesten var medlemmer af frimurerloger med en blanding af kemalisme og militært frimureri.

Imidlertid opstod benævnelsen Deep State i årene 1990 samtidig med, at det politiske islam udvikledes i Tyrkiet, og der opstod en konflikt mellem ideologien Deep State og det politiske demokrati.

Islam havde erstattet sekulariseringen med tættere bånd til Østen frem for Vesten, og den tyrkiske nationalisme erstattede de med muslimsk solidaritet. Sammen fortrængte salafismen og neo-ottomanismen kemalismen.

I denne fase opstod ideen om Deep State som et beskrivende billede af den militær-politiske kemaliske kerne i Tyrkiet, som anså sig selv som værende det politiske demokrati overlegent, som kunne annullere valg, standse politikere og religiøse og positionere sig over juridiske og politiske procedurer efter europæisk mønster.

Demokratiet fungerede kun, hvis det var på linje med den kemalistiske hærs forståelse. Et politisk parti og selv en regering kunne opløses uden yderligere forklaringer, og den ikke valgte hær kunne handle ud fra en revolutionær opportunisme for at redde den tyrkiske kemalisme.

Senere åbnede Erdogan krig mod Deep State i Tyrkiet, som kulminerede med Ergenekon-processen i 2007, hvor næsten alle militærets overordnede i Tyrkiet blev arresteret for forsøg på at forberede et statskup.

Senere genoprettede Erdogan status for mange medlemmer af den Deep State og dannede en pragmatisk alliance med dem hovedsageligt på tyrkisk nationalismes fælles grundlag

Hovedtræk i Deep State

Man kan drage flere generelle konklusioner fra Tyrkiets moderne politiske historie.

Deep State kan kun eksistere og give mening, hvis følgende forhold er til stede:

1) Der eksisterer et demokratisk valgsystem

 2) Hvis der over dette demokratiske system findes en militær-politisk ikke valgt enhed med en speciel ideologi (uafhængig af et partis politik og valgsejr)

3) At der eksisterer et hemmeligt selskab (f.eks. af typen frimurerloger), som kan samle den militær-politiske elite.

Deep State gør sig bemærket, når der opstår modsætninger mellem de formelle demokratiske normer og magteliten (ellers er Deep State usynlig). Deep State er kun mulig i liberale demokratiske samfund. I politiske systemer som totalitære systemer som fascisme eller kommunisme er der ikke brug for den.

Det er altså kun i demokratiske samfund, hvor der ikke er en ideologisk dominans, at Deep State forekommer som en “skjult totalitarisme”, og som manipulerer med demokratiet. (…)

De påvirker således de politiske processer, (…) men kun indirekte. Liberalismen viser kun sin totalitære karakter åbenlyst, når der opstår modsætninger mellem denne elite og det politiske demokrati. (…)

I flere demokratier er denne illegitime, totalitære instans – som formelt ikke eksisterer – senere blevet evident. (…)

Trump er bevidst om Deep State i USA

Lad os se på Deep State, som er opstået i journalistiske og politiske kredse i USA under Trumps præsidentskab. Endnu en gang spiller den historiske kontekst en afgørende rolle. Trumps samarbejdspartnere som Steve Bannon m.fl., der er begyndt at tale om Trumps forfatningsmæssige ret til at afgøre den politiske kurs, har mødt uventede forhindringer, som ikke bare kan tilskrives oppositionen Demokraterne eller bureaukratiets træghed.

Lidt efter lidt, som denne modstand intensiveredes, er Trump og hans medspillere begyndt at betragte dem selv ikke kun som repræsentanter for Republikanernes program (…), men som noget mere. Deres fokus på traditionelle værdier og deres kritik af den globalistiske agenda har rørt ved et ømt punkt ikke kun hos deres politiske modstandere (…), men også hos en usynlig og forfatningsstridig enhed, som er i stand til at påvirke alle de store processer i amerikansk politik – finans, store virksomheder, medier, efterretningstjeneste, retsvæsen, kulturelle institutioner undervisning osv. – på en målrettet, koordineret måde.

Man skulle mene, at regeringens handlinger i sin helhed ville følge de beslutninger, som USA’s lovligt valgte præsident træffer. Men det har vist sig ikke at være tilfældet. Uafhængigt af Trump og på et højere plan er der en “skjult magt” med ukontrollable igangværende processer. Eksistensen af Deep State er en kendsgerning.

Eksistensen af denne ikke valgte, militær-politiske enhed med en særlig ideologi (…) er eventuelt medlemmer af selskaber (af typen frimureri) var fuldstændigt uforudset af amerikanerne, og er blevet en øjenåbner for mange, for hvem det før var en konspirationsteori. [der nævnes en række uopklarede begivenheder]

Historien med Trumps tidligere præsidentembede og forfølgelsen efter tabet til Biden og nu to mordforsøg under præsidentkampagnen i 2024 gør det nødvendigt at tage fænomenet Deep State alvorligt, for det kan ikke længere ignoreres. Den eksisterer, den handler, den er aktive og den … regerer.

Council of Foreign Relations: Vi er vidner til etableringen af en verdensregering

For at kunne forklare fænomenet om de hemmelige selskaber, må man først se på de amerikanske, politiske organisationer i det 20. årh. (…)

Hvis vi ser bort fra konspirationsteorier og retter blikket mod de mest sandsynlige organisationer, kan nævnes Council on Foreign Relations (CFR) grundlagt i årene 1920 af tilhængere af præsident Woodrow Wilson, som var brændende tilhænger af globalismen. (…)

CFR og de neokonservative er alle uafhængige af de politiske partier. Deres mål er at føre amerikansk politik uanset det valgte parti, og de har en velstruktureret og klar ideologi nemlig venstre-liberal globalisme og amerikansk herredømme. (…)

CFR har som mål at gøre USA til et demokratisk globalt “imperium”.

De demokratiske liberale og kapitalistiske ideologier og værdier er blevet sat over de nationale interesser. I hele det 20. årh. kun afbrudt under WWII har dette netværk af politikere, eksperter, intellektuelle og repræsentanter for transnationale selskaber været i gang med at etablere overnationale organisationer som Folkeforbundet, FN, Bilderberggruppen og Trilaterale Kommission, m.fl.

Deres opgave bestod i – og består i – at skabe en global liberal elite, som deler ideologien om globalismen inden for alle områder såsom filosofi, kultur, videnskab, økonomi, politik osv. CFR havde – og har – som mål at etablere en verdensregering og flytte de gamle suveræne staters magt til et globalt oligarki indrettet af de liberale eliter efter vestlig model.

***

Deep State – Del 1 (denne artikel)

Deep State – Del 2: Europa

Deep State – Del 3: Deep State står alene mod resten af verden

Oversat af Bitten-Kirsti Nielsen

Kilde: http://euro-synergies.hautetfort.com/archive/2024/11/04/alexandre-douguine-l-etat-profond.html

Skriv en kommentar