15. juni er det Valdemarsdag for at mindes den dag i 1219, hvor Dannebrog ifølge myten faldt ned fra himlen i Estland, hvor den danske konge Valdemar Sejr kæmpede mod esterne i slaget ved Lyndanisse.

Indledning

Havde vi her i landet haft en nationalbevidst historieundervisning i skolen, ville vi ikke have haft noget indvandrerproblem, ingen ”pride parades”, ingen kønsforvirring, intet klimaidioti eller andre pseudoproblemer. Vi ville have haft en ung generation, der ikke havde bekymret sig om deres pronominer og ikke havde haft tatoveringer, ringe i næsen og horn i panden, fordi de skal skabe sig en unik personlig identitet – vi ville have haft en generation uden diagnoser, en generation, der så sig selv som en del af en større enhed, der er vigtigere end dem selv. En selvsikker, målbevidst generation. Vi ville have haft en generation, der satte helhedens vel over den enkeltes vel. Danmark ville have haft en fremtid!

Vi vil med denne artikel gerne udbrede kendskabet til Danmarkshistorien. Den kan ses som en smagsprøve og en inspiration til videre studier på egen hånd.

Bent Hansens tre vigtigste konger fra Danmarkshistorien

Forord

I Danmarkshistorien har jeg bestræbt mig meget for at gøre hver konge unik ved blandt andet at beskrive deres personlighed, så godt som det lader sig gøre. Ret forskellig fra mange – men ikke alle – historiske beretninger, som ofte er holdt i en påtaget objektiv “videnskabelig” stil, som jeg tror er påvirket af den marxistiske ide om personlighedens manglende betydning for historien. 

Jeg tror at vi ikke kan komme uden om Harald Blåtand, han var søn af Gorm, Jydernes konge, og Thyra, en kongedatter af Danernes rige på Sjælland og i Skåne. Han blev valgt til konge i begge riger, som derved blev forenet til det Danmark, som vi kender det. I Jylland var han den ældste overlevende kongesøn, og i Øst Danmark var han “søn af Thyra” – som Saxo skriver. Som andre andre europæiske kongeriger på denne tid blev Danmark også skabt ved forening af flere mindre kongedømmer under indtryk frygten for et kejserligt korstog.

Valdemar den Store er også helt uundgåelig. Efter reelt 26 års borgerkrig og udplyndringer ved Vendernes angreb, skabte han enhed, fred og velstand og samlede et modløst Danmark til modangreb på Venderne. 

Valdemar Atterdag er den største af alle. Danmark var vitterligt holdt op med at eksistere dybest set på grund af Erik Menveds udskejelser, idet mange – især i Jylland – forbandt ideen om en dansk konge med tyngende skatter og undertrykkelse. Men i løbet af 35 års indædte og opslidende kampe, sejre og alvorlige tilbageslag lykkedes det Valdemar Christoffersen at genrejse kongeriget og derved fortjene  sit tilnavn, Atterdag.

Se det var tre, som du bad om. Derved forbigår vi Christian 4. som jeg ikke er nået til endnu, og Svend Estridsen, som også samlede Danmark gennem mange kampe og nederlag efter urolighederne ved kristendommens indførelse.

Bent Hansen

Tidslinje for Danmarks historie (fra dandebat)

Kongerne nedstammer alle fra “Hardegon, søn af en vis Sven”, som erobrede en del af Jylland omkring år 917 e.Kr. som fortalt af Adam af Bremen i afsnittet under biskop Hoger. Det er en pædagogisk fordel at inddele kongerækken og dermed Danmarkshistorien i nogle naturlige grupper eller dynastier, da det gør historien overskuelig.

1. Introduktion til Harald Blåtand

Fremkomsten af et forenet dansk kongedømme, først under Godfredsønnerne 825 e.Kr. og senere under Harald Blåtand 970 e.Kr. var fremtvungen af truslen fra syd. Danskerne så at kejser Karl den Store undertvang Sakserne i 802 e.Kr. efter at han havde ladet 4.500 saksere halshugge ved byen Verden. I 973 e.Kr. frygtede Danerne igen et angreb fra syd og kongerigerne Jylland og Denemearce blev sluttet sammen under Harald Blåtand. Otto 2. angreb rent faktisk Danmark, brød igennem Dannevirke og hærgede Jylland helt op til Limfjorden. Harald Blåtand reddede situationen ved at lade sig kristne og derved trække tænderne ud på ideen om korstog. Han lod derefter opføre trelleborge i hele landet som forsvar mod fremtidige angreb. I Norge samlede Harald Hårfager mange små kongedømmer i 872 e.Kr. Man må tro at disse nye rigsdannelser var en kædereaktion skabt af truslen fra det Tysk-Romerske imperium.

2. Introduktion til Valdemar den Store

Valdemar afsluttede borgerkrigens kaos og samlede danskerne til angreb mod de slaviske stammer i Nordtyskland, som længe havde haft frit spil til at røve og plyndre på de sydvendte kyster og de små øer, hvorfra de havde bortført tusindvis af danskere som slaver. Han erobrede Rügen, som fra gammel tid tilhørte Danmark.
Nominelt eksisterede det oldgamle valgkongedømme stadigt, men han indførte Valdemarernes skik med at regerende konger fik deres ældste sønner valgt til medkonger og efterfølgere, medens de stadig var i live. Der kan næppe være tvivl om at Valdemar mente at det åbne princip i valgkongedømmet var skyld i de 26 års borgerkrig.
Valdemar glemte i det hele taget aldrig borgerkrigen. Han slog nidkært ned på enhver spire til opposition, hvilke var hans tidligere støtte i borgerkrigen, Buris Henrikssøn, Erik Lams søn, Magnus Erikssøn, og ikke mindst ærkebiskop Eskil.
Valdemar foretrak Absalon som ærkebiskop, fordi han havde kendt ham hele sit liv, og han vidste at når blot han fik indtægter nok, ville han være loyal og ikke skabe teologiske eller politiske problemer i forhold til kongen, som andre ærkebiskopper havde gjort.

3. Introduktion til Valdemar Atterdag

Valdemar Atterdag voksede op i eksil ved det kejserlige hof i Brandenburg som en fattig yngre prins, der levede på sine slægtninges bekostning, søn af en forhadt konge af et rige, der ikke længere eksisterede.
Men hans jævnaldrende navnebror, hertug Valdemar af Jylland, var blevet led og ked af den holstenske grev Gerhard, som havde kuppet sig til magten i hans hertugdømme. Denne Valdemar byttede uselvisk sit sønderjyske hertugdømme, som hans forfædre siden Abel havde besiddet, med Nørrejylland, og gav dette sidste område til Valdemar Atterdag som en start på et genskabt dansk kongerige.
For at besegle venskabet og samarbejdet mellem de to navnebrødre ægtede Valdemar Atterdag den sønderjyske Valdemars søster, som hed Helvig. Planen var at Valdemar Atterdag skulle afbetale indtægterne fra Nørrejylland til den sønderjyske hertug Valdemar, som ville bruge dem til efterhånden at indløse sit eget hertugdømme hos de holstenske grever – eller man kan forestille sig at Valdemar Atterdag skulle bruge sin erhvervede kongelige magt til at genvinde hertugdømmet.
I løbet af 35 års indædte og opslidende kampe, sejre og alvorlige tilbageslag lykkedes det Valdemar Atterdag at genrejse kongeriget Danmark fra ikke-eksisterende til en europæisk magt.
I stadige konfrontationer med greverne fik hertug Valdemar og og senere kongen indløst en stor del af hertugdømmet, men ved Valdemar Atterdags død var de sydlige dele af, hvad vi i dag kalder Sønderjylland eller Slesvig, stadig i de holstenske grevers besiddelse.

Bent Hansens Kortfattet Danmarkshistorie

Læs om de store linjer fra sagntiden op til nutiden i Danmarkshistorien.

40 fortællinger af fædrelandets historie

En anden videregivelse af Danmarks historiske, sociale og kulturelle arv fra de gamle kongesagn op til den anden sønderjyske krig 1864 er 40 fortællinger af fædrelandets historie (1882) af A. D. Jørgensen. Det er et nationalt klenodie, der på enestående vis formidler vor kulturarv til fremtidige generationer.

Fædrelandssange

Dansk kunst

Såret kriger

Elisabeth Jerichau Baumann (1818-1881), regnes i dag for en af nationalromantikkens helt store malere. Mens den nederlagsramte nation slikkede sårene efter Anden Slesvigske Krig, malede Elisabeth Jerichau-Baumann i 1865 et billede, der forestillede en såret dansk kriger med forbinding om hovedet liggende på et leje omgivet af blomster, suppe og en læsende kvinde, der holder ham i hånden. Der er håb i undergangen og støtte og sammenhold i nationen.

Kongens Fødselsdag

Paul Fischer (1860-1934), dansk maler, som primært malede motiver fra de københavnske stræder som det udfoldede sig in situ. Han fik øgenavnet ”postkortmaleren”, da hans malerier ofte viste hyggelige, fædrelandskærlige situationer, som kunne være blevet trykt på et postkort, bl.a., det smukke maleri, ”Kongens Fødselsdag” fra 1925, som viser garden marcherer igennem indre by i anledning af Kong Christian X’s fødselsdag. Maleriet fik et flot hammerslag på 2,1 mio. kr. hos Bruun-Rasmussen i 2017.

Moder Danmark

Elisabeth Jerichau Baumann (1818-1881), Moder Danmark, 1851, Ny Carlsberg Glyptotek.

Mor Danmark er et symbol på den danske nation. Motivet går tilbage til 1700- og 1800-tallet. Både N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann og Steen Steensen Blicher anvendte allegorier med Mor Danmark. Adam Oehlenschläger skrev om Danmark som sin anden moder i 1805. Mest kendt er nok Elisabeth Jerichau Baumann billede Moder Danmark, som hun udførte efter Slaget ved Isted i 1851. Maleriet forestiller en blondhåret kvinde i folkedragt, der skrider gennem en kornmark, bærer Dannebrog, vikingsmykke på panden og et sværd fra oldtiden. Figuren blev efterhånden prototypen på mange senere fremstillinger af Mor Danmark.

Figuren kan nævnes sammen med andre kendte nationale symboler som Holger Danske, Dybbøl Mølle, Guldhornene eller Jellingstenene.

Hankehøj ved Vallekilde

Johan Thomas Lundbye (1818-1848) var en nøglefigur i det danske guldaldermaleri, en periode, hvor der var stort fokus på nationalistisk kunst, der ofte skildrede det danske landskab, historiske steder og hverdagslivet på landet. Denne bevægelse var delvist inspireret af kunsthistorikeren Niels Laurits Høyens opfordring til kunst, der hyldede den danske identitet.

Værket indfanger et efterårslandskab med Hankehøj, en gravhøj fra bronzealderen nær Vallekilde. Værket afspejler Lundbyes interesse for det danske landskabs naturskønhed og historiske elementer og kombinerer dem for at fremkalde en følelse af national stolthed og romantik.

Steder som er værd at besøge

Der er mange flere, men en foreløbig liste.

• Kronborg – Holger Danske sidder under
• Jellingstenen – Danmarks “dåbsattest”
• Trelleborg – Vikingeborg
• Roskilde Vikingeskibsmuseum
• Sagnlandet Lejre – Udendørsmuseum om Danmarks fortid
• Ravnsborg – Rekonstruktion af en vikingeborg af Jim Lyngvild
• Naturparken Skjoldungernes Land
• Glyptoteket – Kunstsamling
• Statens Museum for Kunst
• Den Hirschsprungske Samling
• Dybbøl Mølle
• Ribe Domkirke
• Mindelunden
• Den Lille Havfrue
• Ejer Bavnehøj

***

Noter

Læs også Historien som våben