Introduktion
Denne artikel er skrevet af den amerikanske sydstatsnationalist og chefredaktør på bloggen Occidental Dissent, Hunter Wallace. Han er en veteran på den amerikanske højrefløj. Hunter er aktiv på X @LutherEnjoyer. Pointerne i denne artikel er nyttige for aktivister på højrefløjen i hele Vesten, også i Danmark.
***
Argumentet for Trump 2024: Politisk Pornografi
Af chefredaktør Hunter Wallace, oprindeligt udgivet d. 24. august 2024
Jeg er sikker på, at denne serie har forvirret en hel del aktivister.
Hvorfor skulle nogen stemme på Donald Trump i 2024 for at opnå beskedne mål som mindre inflation, lavere immigrationsniveauer, bedre dommere og for at beskytte ytringsfrihed og våbenrettigheder?
VED DU IKKE, AT SYSTEMET ER MANIPULERET?
VED DU IKKE, AT JØDERNE KONTROLLERER VORES POLITIK?
Aktivisten og hans forhold til politik har været emnet for hele denne serie.
Alt, hvad jeg har skrevet om Trump og valget i 2024, er gennemsyret af skepsis over for aktivister. Ja, jeg har udviklet et mere positivt syn på Donald Trump, men det, der har ændret sig mest i løbet af de sidste fire år, er, at jeg har udviklet et mere kritisk perspektiv på aktivister.
Jeg er især blevet slået af de paralleller, jeg har lagt mærke til mellem, hvordan aktivister udvikler sig over tid på deres »røde pille«-rejser, og hvordan pornografiafhængighed eskalerer. Der har været tidspunkter, hvor jeg har spekuleret på, om nogle genrer inden for den yderste højrefløjs politik skal forstås som pornografiske, fordi de er stærkt vanedannende og rutinemæssigt synes at føre til lignende negative konsekvenser i den virkelige verden over tid.
Overvej følgende:
- Pornografi er stærkt vanedannende
- Pornoafhængighed eskalerer over tid, når pornoafhængige udsletter deres dopaminreceptorer
- Pornomisbrugere får mindre dopamin fra aktiviteter i den virkelige verden og finder mindre glæde i aktiviteter som sport, socialt samvær og tid med familien. De foretrækker at forbruge online-indhold, der øger deres dopaminniveauer ud over normale stimulusniveauer.
- Porno har en isolerende effekt, fordi misbrugere finder større belønning i skærmtid
- Porno forvrænger mænds sind og ophidselsesskabeloner
- Porno forårsager økonomisk og omdømmemæssig skade
- Porno forårsager alvorlig skade på alle relationer (venner, familie, ægteskaber, arbejdsgiver)
- Pornomisbrugere har en negativ vibe, fordi det ændrer deres bioelektriske energi
- Porno har fysiske bivirkninger som erektil dysfunktion
- Porno forårsager invaliderende psykisk sygdom
- Porno skaber irritabilitet og negativitet
- Porno forbruges anonymt online
- Porno fratager mænd deres motivation ved at nedbryde dopaminniveauet
- Porno forværrer kommunikationsproblemer med det modsatte køn
- Pornoafhængige mister deres følelse af glæde
- Porno ødelægger opmærksomheden
- Pornoafhængige er meget mindre tilfredse med normale seksuelle forhold
- Pornoafhængige udlever deres feticher i den virkelige verden
- Pornoafhængige foretrækker deres fantasiverden frem for den virkelige verden
- Forbrug af porno er forbundet med onani
- Pornoafhængige oplever højere niveauer af fremmedgørelse, depression og fortvivlelse
Lyder noget af dette bekendt?
Pornoafhængige forvrænger deres sind ved at forbinde hjernens interne belønningssystem med skærmen og ved at tømme hjernen for dopamin. De udvikler en dårlig vane, som bliver en tvangshandling. Efterhånden som vanen eskalerer, skifter de fra genre til genre, hvilket ændrer deres grundlæggende ophidselsesskabelon. Pludselig er almindelig sex ikke længere nok for dem. De bliver kun ophidset af de mest hardcore ting.
Tag Lucas for eksempel.
Han plejede at være marinesoldat og en normal fyr, der nød at gå på diskotek og samle kvinder op på stranden i New Jersey. Det var før, han blev rødpillet af at læse 500 bøger om Det Tredje Rige og Holocaust og forbruge 3.000 timers videoer og podcasts om det jødiske spørgsmål. Han har taget en linse på, som han nu ser verden igennem, og det har forvrænget hans syn. Han er blevet subtilt forandret af dette. Han har ikke bare udviklet en vane med at tale om jøder. Han har nu en vanedannende besættelse af at tale om jøder. Han øger sit dopaminniveau ved at logge på X for at tale om jøder.
Nogle aktivister vil sige, at det er en ubetinget god ting, at Lucas har opdaget SANDHEDEN om jøderne og råber den ud fra hustagene på X. Vi kan give Lucas ret i, at han har ret i at være moralsk oprørt over Israels folkemord i Gaza. Vi kan medgive, at Lucas har fået en masse fjender, som ønsker at ødelægge hans liv, og som har meldt ham til FBI og sendt SWAT-hold til hans hus. Vi kan medgive, at mange af de statistikker, som Lucas nævner om jødisk magt og indflydelse, er korrekte. Jødisk rigdom, indflydelse og magt er meget tabubelagt. Vi kan blive enige om, at det er et reelt socialt problem.
Og alligevel kan vi også se en negativ udvikling over tid. Han går for langt med sin kæphest. Han overskrider grænsen mellem at fortælle sandheden og at blive besat. Han afbalancerer ikke den tid, han bruger på X, der kolliderer med jøder, med andre aktiviteter. Han nægter at logge af, efter at han er blevet slået ned en halv snes gange. Nu står han i sin baghave og skærer et israelsk flag over med en romersk gladius. I dag fortæller han på Telegram, at hans kone har forladt ham, og at han har mistet hele sin families støtte.
Hvis man bare observerer Lucas i løbet af den sidste måned, kan man se, at hans besættelse af at tale om jøder på X går ud over hans mentale helbred. Det går ud over hans forhold. Det går ud over hans økonomiske velbefindende. Han er ved at blive en mindre effektiv kommunikator. Swatting har skabt enorm stress i hans liv, men han kan ikke stoppe, tage en pause og prioritere andre ting. Han har en aktivisthjerne på autopilot, som han har trænet gennem tusindvis af timers bevidste øvelser til at fokusere på at fortælle sandheden om jøderne. Han oplever angst, når han ikke taler om jøder. Han er nødt til at logge på X eller Telegram for at tale om jøder for at få det dopamin-hit, der beroliger hans nervesystem.
Flere mennesker har skrevet på X for at fortælle mig, at det samme er sket for andre aktivister som Kyle Hunt, Patrick Little og Paul Nehlen. De fortæller mig, at det er almindeligt at blive lige så besat af det jødiske spørgsmål som Gage og ende med at blive ruineret, isoleret, ensom, skilt og udmattet. Kyle Hunt og Sinead endte i en spiral af ekstrem anti-kristendom og fladjordisme, før deres ægteskab sluttede. Der er mange, mange andre eksempler som Matt Heimbach, der i løbet af seks år på sin røde pille-rejse udviklede sig fra at være SCV-flagger1 til at blive smidt ud af NSM2 og kollapse i alkoholisme, skilsmisse og depression. Undervejs fandt han tid til at skabe sit eget kortlivede nationalsocialistiske tredjeparti.3
Det, jeg tager med mig fra alle disse advarselshistorier, er ikke bare, at vores fjender ønsker at skade os. Det er sandt og indlysende. Det er, at aktivister har en tendens til at komme ud af kontrol, miste kontakten med virkeligheden i jargonfyldte internetghettoer, miste deres evne til at forholde sig til og komme i kontakt med andre og blive mindre og mindre tilfredse med at engagere sig i normal politisk aktivitet. De bliver socialt isolerede, hyperfremmedgjorte og klarer sig ved permanent at flytte ind i deres fantasiverdener. De skader deres relationer. De bliver irritable, overdrevent negative og kyniske. Nogle bliver så psykisk syge, at de går amok og udøver vold. Det er næsten, som om de er blevet udsat for en eller anden form for invaliderende giftstof.
JQ-besættelse fører ofte til en usund, ubalanceret livsstil, som med tiden ødelægger aktivisternes hjerner og deres økonomiske velbefindende, relationer og evne til at kommunikere med andre. Aktivister kan bruge så meget tid på at tænke på jøder, at de forvrænger deres sind, steger deres dopaminreceptorer og ødelægger deres opmærksomhed. Alt, hvad man gør for meget af, hvad enten det er at spise og drikke, spille videospil eller shoppe, kan blive destruktivt. Det samme princip gælder her.
JQ-fanatikere vil læse denne artikel og reagere med en automatisk reaktion. DU BEDER OS OM IKKE AT TALE OM JØDER. Det, jeg i virkeligheden siger, er …. tal om jøder, når du har leget med dine børn, inviteret din kone ud at spise, betalt dine regninger, set en film, gjort rent, slået græsset, været i fitnesscenteret, gået en tur i solen osv. Når du lever et fantastisk og tilfredsstillende liv, som giver dig glæde, og du har tjekket alle dine andre kasser, SÅ skal du logge på X for at tale om jøder. Hvis du ikke finder andre aktiviteter lige så tilfredsstillende som at tale om jøder, og du ikke kan stoppe, og du har et obsessivt behov for at FORTÆLLE SANDHEDEN om jøder, så har du et stort problem, som sandsynligvis er et hjerneproblem. Du er på den neurologiske vej til at blive en tosse, hvilket ikke hjælper din sag.
Dette fænomen har ikke noget særligt at gøre med Donald Trump og eksisterede for årtier siden. Det vil også eksistere, når han er væk. Det har dog farvet, hvordan jeg personligt ser hans kampagne. Jeg har set mange aktivister fordreje deres sind gennem JQ-besættelse og gå ned i andre bizarre kaninhuller til det punkt, hvor de nu støtter Kamala Harris. Det har gjort det mere tiltrækkende for mig at vende tilbage til normal politisk aktivitet på højrefløjen, end det var for fire år siden, fordi det ikke er stimulerende.
Efter det, jeg har set gennem årene, vil jeg nu hellere gøre noget kedeligt som at sætte mig ved mit skrivebord og bruge 20 minutter på at skrive og sende et brev til mit kongresmedlem. Bevidst arbejde som dette vil ikke ødelægge min opmærksomhed. Det vil ikke ødelægge mine dopaminreceptorer og fratage mig min motivation. Det bliver ikke et tvangsmæssigt behov eller en vane, der forvrænger mit sind. At skrive et brev vil opbygge mindfulness. Det vil ikke forvandle min hjerne til et røræg.
Som sædvanlig er pointen med denne artikel at forklare min egen tankegang, for ellers ville du ikke forstå forskydningerne i min holdning. Jeg siger ikke, at du skal stemme på Donald Trump. Du er i stand til at træffe dine egne beslutninger. Dette er mit forsøg på at uddybe min egen indre monolog.
***
Andre artikler af forfatteren
Artikelserie (The Case for Trump 2024) hvor Hunter nedfælder sine tanker om Trump og valget i 2024:
1. The Right finally moves on from Trump in 2028
2. The Alt-Right has terrible political instincts
3. Joe Biden has been a sedative as president
4. Activist brain blinds us and creates prejudice against conservative normies (er tidligere bragt på Danmarksfrihedsraad)
5. Trump is the leader because he is the best of the Republicans
6. “Worse is better” is a cope and was tried in 2020 and maintains the status quo
7. Voting is not a sacrament. Few know this
8. Voting is not going to change anything about Zionism in the next four years
9. Activists have the chance to ride the Trump wave without making the same mistakes
10. Activists are running out of material because the Overton Window has shifted so much
11. Donald Trump is a hunted dog who has been backed into a corner
12. Donald Trump is a divider, not a uniter and his legacy will ultimately be useful for us
13. Winning is still better than losing at baseline
14. The Left is still the enemy and wants to take away our freedoms
15. The cause of anti-Zionism depends on internet free speech
16. Donald Trump is reviled by our elites because he is an obstacle to their agenda
17. Donald Trump’s Supreme Court appointments have been improving his legacy
18. The war in Ukraine showed that Biden is worse on foreign policy than Trump
19. Joe Biden’s economic policy and foreign policy unleashed a tsunami of inflation
20. Political pornography is warping the minds of activists and leaving them disabled
22. “President Kambala” is a fork in the road that it would be wise to avoid
***
Noter
Kilde: https://occidentaldissent.com/2024/08/24/the-case-for-trump-2024-political-pornography/
Danmarks Frihedsraad 