12. oktober 2024
Af Alexander Dugin1
Aleksandr Dugin mener, at optrapningen af konflikten i Mellemøsten markerer begyndelsen på et storkrig mellem Iran og dets allierede mod Israel og det vestlige hegemoni, som åbner en ny front efter Ukraine.
Iran svarer igen
Irans missilangreb på Israel er et naturligt skridt for den islamiske iranske republik. Det drejer sig om et svar på Israels tidligere angreb på det libanesiske Hizbollah og især på drabet af chefen, Cheikh Sayyed Hassan Nasrallah, og på Hamas’ politichef Ismail Haniyeh (dræbt i Teheran) såvel som folkedrabet på palæstinenserne i Gaza.
Det er vanskeligt at fastslå, om de hundredvis af iranske missiler har nået deres mål, for som det er med alle militære konflikter, så har de to parter tendens til at skjule de virkelige forhold. Hvorom alt er så kan man konstatere, at krigen i Mellemøsten, som adskillige eksperter dømte til at være uundgåelig, allerede er en realitet. Endnu en front mellem den multipolære verden og det vestlige hegemoni står fremover åben. Den første front er Ukraine, den anden er Mellemøsten.
Længe efter den israelske invasion af Gaza og starten på folkedrabet tøvede Hizbollah med at gå direkte ind i krigen. Også Iran holdt alle seriøse aktioner tilbage og forsøgte at finde fælles fodslag med Vesten gennem deres nye præsident. Imidlertid besluttede Ayatollah Khamenei at påbegynde et massivt missilangreb på Israel. Optrapningen har overskredet en ny etape.
De israelske tropper invaderer det sydlige Libanon
De israelske tropper har invaderet det sydlige Libanon. Bombardementet af Beirut og hele det libanesiske område er blevet retningslinjerne. Endnu en front har åbnet sig for Israel, og det er Syrien. Jeg [forfatteren] tror også, at Irak i stigende grad vil blive trukket ind i den anti-israelske koalition, da den irakiske befolkning og regering for størstedelen er shiitter. Det kan således konstateres, at en storkrig er undervejs i Mellemøsten.
Men hvordan er magtbalancen i denne krig? Det er klart, at Israel råder over en betydeligt bedre teknologi. Og da teknologien bestemmer alt, har Israel den stærkeste slagkraft i konflikten selv i forhold til Hizbollah og Iran, som er godt bevæbnede. Ja, lederne af Hizbollah er blevet elimineret. Ja, de har lidt enorme tab ifølge de israelske underretninger. Og ja, Vesten støtter Israel.
Hvad skal vi gøre med dette “hav af arabere”
Vi skal dog ikke undervurdere de enorme kræfters numeriske overlegenhed i modstandsaksen mod Israel. Da situationen i Israel nåede bristepunktet med palæstinenserne (mere end to millioner palæstinensere i selve Israel og således fire millioner i de to palæstinensiske områder), blev situationen kritisk.
Selvfølgelig kan Vesten hjælpe Israel med at opsnappe missiler og iværksætte angreb. Men hvad skal man gøre med dette “hav af arabere”, som har lidt et folkedrab i Gaza, og som systematisk og kynisk er blevet smadret af Israel på deres eget territorium i strid med alle normer i en krig? Jeg [forfatteren] tror, at vi nærmer os en sand eksplosion af vrede hos araberne mod Israel, som ikke kan holdes tilbage ret meget længere.
Krigen tager karakter af noget større – messiansk kredit
Denne krig tager i stigende grad karakter af noget større. Og man må sige, at situationen gavner den israelske premierminister Netanyahu. Denne og hans ekstreme højre regering, som omfatter ministre fra den radikale, religiøse zionistfraktion såsom Bezalel Smotrich og Itamar Ben-Gvir har som eskatologisk mål at skabe et “Storisrael”.
Netanyahu’s regering mener, at de har “en messiansk kredit” og tror på en snarlig genkomst af “Machia’h” (den jødiske messias, jødernes konge, som skal få alle nationer til at underlægge sig jøderne, men som opfattes som Antikrist eller Dajjal af de kristne og muslimerne)
Således anses krigen mod araberne som hellig af de religiøse zionister, tilhængere af Rabbi Kook og Dov Ber Levi Soloveitchik, som i midten af det 20. århundrede velsignede erobringen af de arabiske lande med henblik på skabelsen af “Større Israel”. (…)
Situationen bliver kun værre
Situationen kan ikke andet end forværres. De religiøse zionister mener, at de kan fremskynde Messias genkomst ved radikale, aggressive aktioner. (…) Selvom en meget stor del af den israelske befolkning er sekulær og ikke tror på det, organiserer de massedemonstrationer mod Netanyahu med budskabet: “Vi lever i et demokratisk samfund, men pludselig opstår denne mærkelige og frygtelige krig”, og de bebrejder Netanyahu for det, som sker.
Imidlertid eksisterer der i den islamiske verden også en stærk holdning til fordel for en optrapning af krigen, da shiitterne er de bedst forberedte på et eskatologisk2 scenario. Israel, det zionistiske regime, anses for at tjene Dajjal3 (Antikrist), som skal bekæmpes. For størstedelen af almindelige muslimer drejer det sig ganske enkelt om en overlevelseskrig, en etnisk krig. I Gaza fortsætter Israel sin etniske udrensning og dræber hundrede tusinder af fredelige palæstinensere.
Det er vanskeligt at forudsige, hvordan begivenhederne vil forløbe, men det står klart for Biden administrationen, at det er en meget ubehagelig situation, som fjerner opmærksomheden fra Ukraine, hvortil støtten hurtigt er blevet noget sekundært. Ligeledes er det et hårdt slag for verdensøkonomien, da Iran vil kunne blokere Hormuzstrædet når som helst, hvilket ville berøre de vitale handelsruter. Hertil kommer de pro-iranske Houthiers aktiviteter i Yemen, Det Røde Hav, Det Arabiske Hav og Det Indiske Ocean. Dette udgør et dystert scenario for den nuværende amerikanske administration, idet det skaber en mulighed for Trump, der er tilhænger af religiøs zionisme og en apologist for Netanyahu.
Hele verden er rystet over eskaleringen Mellemøsten, som er starten på en storkrig
Men hvor står Rusland i denne situation? For det drejer sig naturligvis om et meget ømtåleligt spørgsmål. På den ene side er Israel ikke vores [russernes] fjende, men på den anden side er Iran, Houthierne i Yemen, Hizbollah, syrerne fra Bashar al-Assad og de irakiske shiitter vore venner og strategisk allierede.
Vore [russernes] strategiske partnere, som i vid udstrækning har støttet Rusland i landets konfrontation med Vesten i forbindelse med Ukraine, er nu voldsomme fjender (dødsfjender) af et land, hvormed Rusland opretholder neutrale relationer. Men hvis man tager med i betragtning, at der bagved Israel befinder sig det globalistiske Vesten – de samme kræfter, som støtter vore fjender direkte i Ukraine med juntaen i Kiev – tegner der sig et meget komplekst geopolitisk mønster. Så er de russiske ledere i et dilemma.
På den ene side ser vi ud til at skulle give en total støtte til modstandsaksen, der ikke så meget kæmper mod selve Israel, som mod det kollektive Vesten, der støtter Israel. På den anden side (dog i en mindre målestok end Trump) føler Putin sig nærmere Netanyahus højrepoliitk med ønsket om en stærk stat og et forsvar for de traditionelle værdier (de jødiske). Imidlertid har vi ikke et tilstrækkeligt tilhørsforhold til denne politik, så vi kan tilsidesætte vore egne geografiske interesser.
Vi må konstatere, at Kremls udenrigspolitik går ud på at støtte Iran, shiitterne, palæstinenserne, libaneserne, yemenitterne og irakerne og åbenlyst modsætte os det globale Vesten. Men på et tidspunkt må vi også tage stilling med hensyn til Israel. Vi må ikke glemme, at visse højre-zionister har støttet Moskva i konflikten med Ukraine. Dette er også en vigtig faktor. Men vil dette besejre vores geopolitiske alliance med kræfterne fra modstandsaksen? Spørgsmålet står åbent. Spørgsmålet er stadig åbent. Efter min mening vil Ruslands holdning til Israel blive revurderet betydeligt, hvilket vil føre til en markant nedkøling af forholdet.
***
Oversat af Bitten-Kirsti Nielsen
- Alexander Dugin, russisk filosof og aktivist, kendt for sine kontroversielle holdninger. For eksempel hævder han, at den fascistiske ideology er en nedarvet del af den vestlige liberalisme snarere end Eurasianism.
https://twitter.com/Agdchan/status/1711820872619528591 ↩︎ - Eskatologi er læren om de forestillinger, religionerne har om menneskets skæbne efter døden (individualeskatologi) og om verdens lod efter afslutningen af den nuværende tidsalder (universaleskatologi). ↩︎
- Forkynder falsk lære om Kristus ↩︎
Danmarks Frihedsraad 