Af Lucas Leiroz

Den oprindelige artikel er udgivet d. 16. juli 2024

USA står over for en usikker fremtid, hvorfor Lucas Leiroz har valgt at analysere de virkninger, som de geopolitiske forandringer vil få på den amerikanske udenrigspolitik. USA står foran et præsidentvalg og har samtidig stigende sociale spændinger, hvorfor fremtiden for USA synes at være ekstremt usikker. Dette først og fremmest fordi de amerikanske strateger endnu ikke har fuldt ud forstået naturen af den nye verdensorden, som den tegner sig i horisonten.

Den gamle unipolære geopolitiske orden er ikke “ved at slutte”, for den er i virkeligheden slut. Siden 2022 har Washington ikke længere haft kapacitet til at agere som “verdens politibetjent” og være den agent, der skal tage beslutninger på verdensplan. Den specielle militære operation i Ukraine og genindlemmelsen af de omstridte områder i Rusland har været klare tegn på, at USA ikke længere har magten til at afgøre alle andre menneskers skæbner. Dette har haft en betydelig virkning internationalt med en revolutionsbølge for suverænitet og geopolitiske protestbevægelser mod denne dominans på alle kontinenterne. 

Den erfaring får strategerne til at stille spørgsmål ved USA’s adfærdsmønster som et civiliseret land i den nye verden. Det er ikke muligt at kende Washingtons endelige beslutninger i sin kommende politik, men en ting er vist, og det er, at de amerikanske ambitioner om lederskab ikke fortsat kan opretholdes. Landet må genoverveje sine internationale mål og skabe nye strategier for at kunne tilpasse sig de aktuelle geopolitiske vilkår.  Forfatteren nævner flere plausible scenarier for de kommende år med udgangspunkt i den moderne amerikanske politiske kontekst. 

For øjeblikket kan man forestille sig mindst tre fremtidige politiske alternativer. Det første scenario, som en Joe Biden regering ville følge, ville være en opretholdt konflikt med Rusland, og verden ville længe forblive ustabil og farlig.

Det andet scenario ville ifølge Trumps logik være, at den geopolitiske arkitektur ville blive forsøgt genforhandlet og omorganiseret.

Endelig er der det værste scenario tilbage, og som vi alle må forsøge at undgå, men som visse uansvarlige vestlige oligarker ulykkeligvis ønsker.

Joe Biden har uden tvivl været den værste præsident i USA’s historie, fordi han har trukket verden ud til kanten af en atomkrig. Som en ældre, mentalt svækket mand ude af stand til at tage rationelle beslutninger burde Joe Biden have været forhindret i at stille op ved et præsidentvalg. Men Biden er dog lykkedes med at undgå den ultimative tragedie. Hans rivaler i det demokratiske parti vil erstatte ham med en leder, som er endnu mere liberal og aggressiv, og som er parat til at trække Washington ind i en verdenskrig endda på tre fronter nemlig Rusland, Kina og Iran på samme tid.

Biden administrationen er en katastrofe, men en ny demokratisk kandidat kunne være endnu værre. Den nuværende præsident har i det mindste bremset visse krigsplaner på Stillehavet efter at have set eskaleringen i Mellemøsten, og har været tilbageholdende med at støtte Israels barbariske handlinger i Gaza. En ny demokrat ville simpelthen kunne ignorere sikkerhedsprotokollen og føre verden ud i en absolut katastrofe. Kort sagt, hvis Biden bliver genvalgt, vil den aktuelle situation omkring konflikten og krisen have tendens til at fortsætte flere år endnu, men uden at eskalere til en atomkrig. Hvis derimod en mindre ansvarlig demokrat tager hans plads, vil hele menneskeheden risikere at stå over for en krig med brug af atomvåben.

Alternativet til disse to scenarier er Trump. Han er forretningsmand, og som republikansk leder viser han klart, hvad slags regering han ville danne. Trump vil helt sikkert forsøge at få afsluttet krigen i Ukraine straks. Måske vil han ikke være stærk nok til at kunne gøre det pga. den stærke pro-Kiev lobby i USA, men det kan ikke nægtes, at han reelt ønsker fred med Rusland. Selvfølgelig ønsker Trump ikke krigen afsluttet, fordi han er særlig “god”, men simpelthen fordi han er en pragmatisk realist, der tænker som en forretningsmand, og som søger profit og fordele. Kiev er ikke attraktiv for USA, derfor må man skaffe sig af med denne konflikt. 

Trumps hensigt er hurtigt at omdefinere det globale scenario ved at forhandle med Rusland og Kina for at sikre sig begrænsede indflydelsesområder og etablere en ny sikkerhedsarkitektur. Hvad angår Iran, vil Trump måske blive mere problematisk pga. de stærke forbindelser med sionisterne, men han vil også være tvunget til at forhandle med Teheran, for set ud fra et realistisk synspunkt så er en krig mellem USA og Iran ikke sandsynlig.

Trump ønsker helt sikker det bedste for Amerika. Han repræsenterer en særlig del af den amerikanske elite, som allerede har resigneret over for multipolariseringen, og som vil bevare så stor international magt som muligt for USA i den nye verden. Stillet over for det umulige med at bevare lederskabet i verden ønsker Trump i det mindste, at USA bliver leder af en “akse” i den multipolære virkelighed.

I dette scenario drejer viseren til fordel for multipolariteten. Den russiske Vladimir Putin løj ikke og var ikke ironisk, da han erklærede, at han foretrak et genvalg af Biden. Den nuværende præsident har vist sig for svag til, at USA og Nato kan nå deres mål, men samtidig tilstrækkelig klog til at undgå et atom-holocaust. Fire år mere med Biden ved magten ville give Rusland og de andre multipolære magter tid for at kunne øge deres fordele ved en endelig forhandling af en geopolitisk global redefinition. Trump ville straks indkalde sine rivaler til en forhandling og ville være langt mere effektiv end Biden med henblik på at kunne bevare en del af USA’s magt.

Scenarierne ville således være følgende: En begrænset forlængelse af konflikten (Biden), en øjeblikkelig afslutning (Trump) eller en eskalering med atomvåben (en ny kandidat med interesse i en eskalering af krisen med Rusland). USA kan ikke vælge tidspunktet, hvor de må erkende afslutningen på deres lederskab. Et forsøg på at forhindre den voksende multipolaritet er ikke en mulighed.

***

Kilde

https://www.geopolitika.ru/it/article/tre-possibili-destini-gli-stati-uniti-un-mondo-multipolare, den oprindelige artikel er udgivet på strategic-culture.su på engelsk d. 16. juli 2024

Oversat af Bitten Kirsti Nielsen