Boganmeldelse
Peter Agerbo Jensen:
I krig under Sydkorset
Skandinaver i den sygafrikanske krig 1899-1902
Turbine 2023

Når man tænker på dansk udvandringshistorie, tænker man uvilkårligt på udvandringen til Amerika. Der drog de fleste danskere hen i jagten på et nyt liv, og litteraturen herom er særdeles omfattende ¹. Også udvandringen til Argentina er beskrevet ².

Det var imidlertid kun få, der fandt vejen til Sydafrika, og blandt dem vel endnu færre, der slog sig ned i boerrepublikkerne. Om dem handler Peter Agerbo Jensens bog, dvs. den handler kun om et enkelt aspekt af denne udvandring: et lille antal skandinavers deltagelse i den 2. boerkrig på boernes side, ca. 200 sjæle. Det er et meget snævert snit, der dermed er lagt for fremstillingen, og man kan jo umiddelbart spørge sig selv, om der virkelig er stof nok til at skrive en sådan fremstilling. Det synes jeg ikke, der er – jeg ville hellere have set en bog om den danske udvandring til Sydafrika som sådan, og herunder naturligvis også et kapitel om deltagelsen i boernes krig for at bevare deres selvstændighed. Men det er naturligvis forfatteren, der bestemmer, hvad han vil skrive om, og det lykkes ham da også at samle tilstrækkeligt materiale sammen til at kunne gøre det. Der er næppe den kilde, han ikke har fundet og udtømt, og dette arbejde er særdeles prisværdigt. Eventuelt kommende historikere, der vil skrive om denne episode, spares med denne bog for et stort og trælsomt arkivarbejde! Og læsere, der er specielt interesserede i militærhistorie, kan også kun klappe i hænderne over denne bog, der ikke kun beskriver selve kampindsatsen, men også det efterfølgende lange ophold i briternes forskellige fangelejre på Bermuda, St. Helena, Ceylon osv.

Man kan spørge sig selv, hvorfor dette ihærdige arbejde ikke er mundet ud i en doktordisputats, men sagen er jo, at en sådan kræver en tese, en afhandling og en konklusion, og det er nøjagtig de ting, der mangler. Bogen er i vid udstrækning en kalejdoskopisk rejse igennem den 2. boerkrig, hvor vi præsenteres for forskellige aspekter af krigen uden rigtig at få dem samlet til en helhed. Der er nemlig ikke så meget kød på dette ben. Til gengæld fyldes bogen op af forskellige mere eller ofte mindre interessante menneskers levnedsløb og en fylde af trivielle og fuldstændig uinteressante detaljer, som ikke bruges til noget. Jeg har intet imod detaljer – men de skal anvendes til noget. Ellers er der jo blot tale om en kildesamling af usorterede kilder. Det er naturligvis også i orden. Der findes næppe overflødig viden, men så måske dog alligevel. Der findes enkeltheder, som ikke gør os klogere, specielt når der er tale om spekulationer – og det undertiden sparsomme og ufuldstændige kildemateriale giver helt naturligt anledning til en del sådanne. Forfatteren er helt klart forelsket i sit emne – og det er godt at være det – men det kan undertiden være svært for andre at leve sig ind i denne kærlighed.

Bogen har en omfattende litteraturliste – og det er godt – men som det ofte er tilfældet, ligger tyngden på engelsksproget litteratur – og så naturligvis skandinavisk. Der er enkelte titler på afrikaans, som jeg ikke ved om Peter Agerbo kan læse. Hvis ikke, burde de ikke være der. Der er også en enkelt titel på finsk, som jeg betvivler Peter Agerbo kan læse. Når jeg er efter denne slagside i litteraturen, skyldes det behandlingen af englændernes koncentrationslejre. Om disse skriver Peter Agerbo p. side 204:

Briterne omtaler selv lejrene som koncentrationslejre, hvilket kan have en misvisende konnotation, idet de britiske koncentrationslejre ikke kan sammenlignes med nazisternes koncentrations- eller tilintetgørelseslejre, hvor formålet var af mere genocidal karakter. Briternes lejre havde derimod andre formål. Eksempelvis var et af formålene det omvendte, nemlig at samle og beskytte de boere og sorte, som havde anerkendt det britiske styre, eller som var neutrale i krigen. I lejrene kunne de opholde sig uden at frygte forfølgelse eller repressalier fra boerkommandoerne. Samtidig havde lejrene til formål at samle de boerbønder, hvis bondegårde lå isoleret og derfor var sårbare over for plyndringer fra boerkommandoerne.

Nej, hvor sødt og nuttet!

Lad os lige begynde med sammenligningen med de tyske KZ-lejre. Peter Agerbo er historiker. Han burde nok vide, at de tyske lejre begyndte som midlertidige opsamlingslejre for kommunister for at udvikle sig til straffelejre, og først meget sent kan man tale om decidererede udryddelseslejre, og da om et meget begrænset antal lejre i det østlige Polen, som efter endt brug blev tilintetgjort for at slette sporene. Auschwitz kan udmærket have tjent et dobbelt formål, historierne om i hvert fald Majdanek og Stutthof er mere end tvivlsomme – og lejrene i selve Tyskland påstår ingen var udryddelseslejre. Men det var rigtignok heller ikke ferielejre, og dødstallene der var også store, af de samme mere eller mindre reelle grunde, som briterne forsvarer dødstallene i deres lejre med: dårlig hygiejne, idet fangerne var underviklede folk.

Det skal retfærdigvis siges, at Peter Agerbo senere også refererer den blandt boerne generelle forklaring af lejrenes formål, men da har han jo for længst selv taget stilling, jf. ovenfor. At der var tale om en beskyttelse er jo indlysende noget nonsens. Som Peter Agerbo selv skriver, plyndrede og nedbrændte briterne boernes ejendomme og slog dyrene ihjel, og det uanset om mændene havde anerkendt englænderne eller ej – hvordan i alverden skulle folk i felten have holdt styr på det? – efter dem var der ikke mere at hente, og boerne plyndrede ikke deres egne. Det forbød deres religion dem ligefrem. Nej, briterne spærrede kvinder og børn inde i koncentrationslejre, hvor de systematisk blev sultet og prisgivet smitsomme sygdomme, som ikke skyldtes, at boerne var primitive mennesker, som intet vidste om hygiejne, men at briterne var primitive mennesker, som ad denne vej ville tvinge boerkommandoerne til at overgive sig – hvilket jo til sidst også lykkedes. Der var her bestemt tale om ”genocidal” hensigt. Pokker til ord at bruge. Det har jeg aldrig set før på dansk. Briterne var ikke rare beskyttere af de folk, de undertrykte – spørg bare i Indien – og Afrika – og hvor de ellers har huseret. Negrene kunne man tvinge til at arbejde – det reddede dem fra at dele skæbne med indianerne – men boerne kunne man nok besejre militært, men aldrig tvinge til underdanighed. Man så dem derfor hellere døde.

Jeg havde gerne haft et par bogtitler her, men det er svært at finde bøger på afrikaans uden for Sydafrika – og at få dem leveret, og jeg forsynede mig desværre ikke, da jeg var der. Jeg har imidlertid haft det privilegium at kende både Willem Olivier, premierminister Hendrik F. Verwoerds sekretær, og Eugene Terre’Blanche, lederen af Afrikaner Weerstandsbeweging, begge omvandrende historiske leksika. Jeg læser de britiske bortforklaringer her for første gang. På dette punkt var kildestudier nok på sin plads, men det er jo ikke lejrene, der er Peter Agerbos egentlige hovedanliggende. Derfor skulle han måske holde sig på dydens vej og lade være så åbenlyst at tage stilling – for det er altså et særdeles omstridt spørgsmål.

Når jeg slår ned på dette, er det, fordi jeg hader ethvert tegn på usaglig politisk korrekthed. Allerede i forordet dukker dette øglehoved frem: ”Sydafrikas dystre politiske fortid med apartheidpolitikken…..” Øh, dystre? Man kan godt indvende adskilligt imod apartheidpolitikken. Et folk skal udføre sit eget beskidte arbejde selv. Men bortset fra det, var Sydafrika under hvidt styre et velordnet, sikkert og særdeles europæisk samfund. I dag er det en livsfarlig jungle. Et i kulturel og civilisatorisk henseende europæisk land er blevet til et afrikansk shithole med alt, hvad dertil hører. Når man ser bort fra den politiske lederklasse – der er endnu mere korrupt end vore politikere (og det siger en hel del), ja, den overgår vel selv Ukraines Zelenskij – har den menige sorte sydafrikaner det jo ikke bedre i dag end under apartheid – tværtimod – for kriminalitet og usikkerhed rammer jo sorte på nøjagtig samme måde som hvide, ja, egentlig endnu hårdere. Den fattigste del af befolkningen er fuldstændig prisgivet lovløsheden. ”Dystre”? En saglig bog indeholder ganske enkelt ikke den slags tvivlsomme værdidomme.

Sammenfattende kan man sige, at bogen stort set er solidt historisk håndværk, som indeholder masser af viden af interesse for en beskeden kreds, men den er ikke specielt medrivende og spændende at læse! Det er fristende at sammenligne Peter Agerbo Jensens bog med Bondefanget til borgerkrigen af Bernadette Preben Hansen og Michael H. Clemmensen (Syddansk Universitetsforlag 2015). Denne behandler virkelig også en meget, meget lille parentes i historien – et dansk frikorps’ deltagelse i den russiske borgerkrig i det nordlige Rusland efter den russiske revolution. Dens farverige persongalleri, som i høj grad består af mennesker fra samfundets underste, underste, underste hylde, omfatter således hovedsagelig fuldstændig ukendte samfundsborgere – mennesker, om hvem man næppe vil kunne forestille sig, at der kan graves oplysninger frem – og så nogle få, der har gjort sig bemærkede i anden sammenhæng som krigere eller politikere. Men den er spændende at læse, fordi den er levende fortalt og langt bedre illustreret. Og fortæl mig ikke, at det har været lettere at finde illustrationer og biografiske oplysninger til den. Der er en minibiografi af hver enkelt frivillig – for de flestes vedkommende med et vellignende billede i god kvalitet. Selv Peter Agerbo, der bestemt har demonstreret sit kendskab til arkivarbejde, kunne sikkert lære noget her!

Povl H. Riis-Knudsen

Noter

1. Det seneste værk er Ole Sønnichsen: Rejsen til Amerika, Gyldendal 2016. Andre er Kristian Hvidt: Danske veje vestpå – en bog om udvandringen til Amerika, Rebild National Park Society 1976 og samme forfatters noget mere grundige Flugten til Amerika eller Drivkræfter i masseudvandringen fra Danmark 1868-1914, Universitetsforlaget i Aarhus, 1971. Han kommer her også ind på push- og pull faktorerne i udvandringen generelt. Så er der Torben Grøngaard Jeppesen: Danske i USA 1850-2000 – en demografisk, social og kulturgeografisk undersøgelse af de danske immigranter og deres efterkommere, Odense Bys Museer, 2005, og sammes: Dannebrog på den amerikanske prærie, Odense Bys Museer, 2000. Om norsk udvandring: Odd S. Lovell: Det løfterike landet. En norskamerikansk historie, Universitetsforlaget 1997, (1983), svensk: Lars Ljungmark: Swedish Exodus, Southern Illinois University Press 1979. ↩︎
2. Søren Flott: Rejsen mod syd. Historien om de danske udvandrere til Argentina, Lindhardt og Ringhof u.å. ↩︎