Farvel Pernille!

Fra det politiske bordel på Christiansborg

Ligesom vi troede, at partidemokratiet ikke kunne blive mere komisk, nåede komikken nye højder! Vi har her flere gange skrevet Nye Borgerliges nekrolog – men nu er det officielt, i hvert fald foreløbig. For anden gang meddeler Pernille, at hun ikke gider Nye Borgerlige mere – men hun vil gerne fortsætte med at få sin fyrstelige hyre efter næste valg, så hun søger et nyt parti! Liberal Alliance er interesseret – og det er Dansk Folkeparti nok også. Måske Støjberg var mere passende – men spørgsmålet er, om man kan have to egocentrerede og dårligt synkroniserede vindbøjtler i samme programløse parti.

Pernille mener, at der er for mange borgerlige partier, og at Nye Borgerlige pludselig er et overflødigt parti. Men der er jo sådan set ikke noget, der har ændret sig siden sidste valg, hvor Venstre blev fragmenteret i tre partier med det samme program, men blot med forskellige slibrige pampere i spidsen. Nye Borgerlige var det eneste nationalkonservative parti på tinge, hvor Dansk Folkeparti er nationalsocialistisk – uden at man dog af den grund skal få historiske associationer. Men man kan jo godt sige, at hele den såkaldte borgerlige opposition er overflødig. Den stemte i samlet flok (med undtagelse af Lars Boje) for regeringens finanslov. Den, der stemmer for finansloven, støtter det nuværende forbryderiske regime.

Pernille Vermund giver blondinevitserne ny dybde. Hun er dog den typiske foragtelige politiker, for hvem kamp for en idé og en vision er noget absolut fremmed. Det eneste, der interesserer Pernille Vermund, er Pernille Vermund – og måske striben af elskere og ægtemænd, hvor den seneste godt kan mistænkes for at have en finger med i det politiske spil. Med opløsningen af Nye Borgerlige har Pernille Vermund lettet ben op ad alle de mennesker, der har støttet hende og partiet i den turbulente tid efter sidste valg, og op ad alle partiets lokale repræsentanter, som hun end ikke har spurgt eller har kontaktet. Ja, har hun egentlig spurgt sin egen uduelige bestyrelse?

Pernilles farvel burde være hendes definitive farvel til politik. Der burde ikke være noget politisk parti, der strakte hånden ud til hende, for hendes standhaftighed, trofasthed og loyalitet kan ligge på rumpen af flue. Alle burde vende hende ryggen i væmmelse. Hun vil til enhver tid svigte, når det gælder valget mellem hendes eget ego og den politiske kamp – hvis man da i det hele taget kan tale om en sådan på Christiansborg, hvor enigheden snart er lige så stor som i det østtyske folkekammer. Men naturligvis er der mange partier, som gerne vil have fat i hendes største aktiv: Hun er smuk og godt skåret for tungebåndet – og det sælger. Det er godt i en valgkamp, og det er det, der er det vigtigste.

Jeg tror Lars Boje Mathiesen har moret sig kongeligt siden Pernilles proklamation. Han og Kim Edberg Andersen kunne måske godt have lavet noget sammen. De har begge folkelig gennemslagskraft og sans for de ting, der betyder noget for den menige vælger. De ville kunne skabe et seriøst indslag på møddingen på Slotsholmen. De ville ikke kunne ændre noget af betydning, men de ville øge underholdningsværdien. Kim Edberg synes dog at have andre planer. Han vil kigge på alle partier – undtagen Enhedslisten… Der er andre, som erklærer, at de vil forsøge at køre Nye Borgerlige videre. Vi ønsker dem god fornøjelse…

Hvis nogen i et anfald af delirium tremens har troet på seriøsiteten af det politiske liv i det parlamentariske demokrati, må de vel efterhånden være blevet ædru. Tømmermændene burde give anledning til eftertanke – men de bliver nok bare slået ned med Panodil!

En anden, der nok lige har holdt en to minutters pause til refleksion, er Daniel Carlsen, som netop lukkede Danskernes Parti, fordi han vidste, at han ikke kunne konkurrere med Pernille Vermund i bikini. Måske var netop lukningen af Danskernes Parti Pernille Vermunds hovedopgave? Nu har blondinen gjort sin skyldighed, og nu kan hun gå. Tilbage er så kun Rasmus Paludan, der på trods af alt det, man måske med rette kan indvende imod ham, i øjeblikket nok er Danmarks bedste kort mod glædespigerne af alle 77+ køn på horehuset Christiansborg. Måske en dårlig sammenligning. Et bordel er i forhold til Christiansborg en samfundsnyttig indretning, der holder sammen på ægteskaber og i mange sammenhænge nok tjener som en lynafleder, en langt mere samfundsnyttig indretning end ekskrementfabrikken på Slotsholmen.

P.S. Hvem i alverden fik den ide at give kvinder stemmeret og ikke mindst at gøre dem valgbare til Folketinget? Hvis man ikke havde gjort det, havde vi måske haft en duelig regering….

Povl H. Riis-Knudsen

Skriv en kommentar