Af Bitten-Kirsti Nielsen
BRICS er en international samarbejdsgruppe, som blev etableret i 2001, dengang bestående af fem lande: Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Gruppen består i dag af 11 lande.
Etableringen af BRICS sammenslutningen er en uden tvivl kommet som en stor overraskelse for den vestlige verden, men som et gammelt ordsprog siger, så gør guderne dem blinde, som de vil ødelægge. For burde vi ikke have set det nye komme som en del at den udvikling, der er foregået dér mod Øst? Selvfølgelig. Nu vil BRICS landene så sige farvel til dollaren og have deres egen reservevaluta.
Guldet og dollaren, der blev verdens dominerende reservevaluta. Guldet har igennem århundreder udgjort grundlaget for skabelsen af penge, og jeg ved, at mange i dag stiller spørgsmålet, om ikke guldet igen vil blive den sikre havn i en usikker verden på grund af dets særlige egenskaber.
I juli 1944 etableredes med Bretton Woods aftalen et internationalt monetært system for udveksling med guld, hvor den amerikanske dollar skulle spille rollen som førende valuta mellem 44 lande baseret på faste valutakurser. Her blev dolaren defineret som en fast paritet med guldet (35 dollars for 1 ounc guld. 31,1034768 gr.).
I august 1971 erklærede præsident Nixon et stop for dollarens konvertibilitet til guldfoden, og verden vendte tilbage til flydende kurser. Dollaren forblev dog reservevalutaen f.eks. som bekendt i forbindelse med køb af olie. (Petrodollaren).
Sideløbende med dollaren, hvis historiske mission synes at være ved at nå et nyt stade, overvejes nu nye betalingsmidler, som kunne erstatte dollaren som reservevaluta. Der har været spekulationer om den kinesiske yean, men på de kinesiske himmelstrøg planlægges etablering af en helt ny BRICS valuta.
BRICS Pay
Året 2023 har markeret sig med en økonomisk og geopolitisk omvæltning. Det gælder bla. fremkomsten af den nye økonomiske multipolære verdensorden med Kina og Rusland som omdrejningspunkter. Vesten har oplevet en række bankkriser og en inflation, som vist ikke er på tilbagetog, og BRICS landene arbejder målbevidst for en reservevaluta, som skal hvile på en kurv med medlemslandenes valutaer, som de selv udtrykker det.
BRICS landene planlægger derfor at bruge 2024 til at afprøve forskellige betalingssystemer med medlemmernes nationale valutaer i et system, der har fået navnet BRICS Pay.
Ifølge Valerey Belyakov, formand for en arbejdsgruppe i BRICS landenes Erhvervsråd i St. Petersborg, stiles der mod at forbedre de enkelte landes finansielle infrastruktur og forenkle betalingsprocedurerne landene imellem for i sidste ende at kunne fjerne deres afhængighed af de globale finanssystemer.
BRICS har netop afholdt sit 15. topmøde i Sydafrika, som har været genstand for stor opmærksomhed. Er det en ny Marshall Plan? Hvem ville blive optaget i denne sammenslutning, som ønsker at give håb til verden? Og hvordan vil de bringe udvikling til BRICS medlemslandene, uden at disse skal betale en pris? Der var ikke mindst stor opmærksomhed blandt dem, som krydsede fingre for en fiasko og en opløsning af dette storstilede projekt, så man undgik ændringer i situationen for den rullende globalisering.
BRICS projektet er interessant, hvis ellers medlemmerne ikke går i samme fælde som europæerne, som solgte deres frihed og endte med at underlægge sig økonomiske kriterier fastlagt af EU, WB og IMF.
***
Les nouvelles monnaies d’un futur monde multipolaire
Les BRICS : Plan Marshall bis ou co-développement à visage humain ?
https://www.observateurcontinental.fr/?module=articles&action=view&id=5280
