Artiklen er fra 29. august 2023 og bringes her i uddrag oversat af Bitten-Kirsti Nielsen.
***
BRICS er en international samarbejdsgruppe, som blev etableret i 2001, dengang bestående af fem lande: Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Gruppen består i dag af 11 lande.
Af Andrea Marciglian
En udvidelse af BRICS zonen har forvirret mange analytikere og bragt mange politikere og økonomiske aktører ud af fatning. Som et gammelt ordsprog siger, så gør guderne dem blinde, som de vil ødelægge. For burde vi ikke have set det nye komme som en del at den udvikling, der foregik dér mod Øst? Selvfølgelig. Alligevel fortsætter det såkaldte Vesten med at betragte BRICS som en idé uden indhold, der med sine uensartede medlemmer snart vil smuldre og senest på det netop afholdte topmøde i Sydafrika.
Men det skete ikke. I stedet ændrede dette møde verdenskortet. Med Egyptens indtræden som medlem kontrollerer BRICS faktisk Suez, og ved Etiopiens medlemskab dominerer gruppen strædet ved Djibouti og landene, der grænser op til Det Røde Hav. Med Saudi-Arabiens medlemskab kontrollerer BRICS ikke kun Det Røde Hav, men også adgangen til den Persiske Golf takket være et samarbejde med Iran, som før ville have været utænkeligt. De Arabiske Emirater kontrollerer Ormuz og passagen mellem den Persiske Golf og Det Indiske Ocean, der kontrolleres af Indien. Her går den maritime Silkevej med udgangspunkt fra Det Sydkinesiske Hav.
Hvis Indonesien som forventet snart bliver optaget i BRICS, vil det maritime område fra Kina til Middelhavet blive en slags “bricsisk” indlandshav kontrolleret af denne nye multinationale sammenslutning. BRICS samarbejdet drejer sig ikke kun om handel. Det skal ses som en geopolitisk revolution, som ikke bør lade Vesten uanfægtet. Så måske er det ikke tilfældigt, at US Navy i nogle år har koncentreret tilstedeværelsen af deres styrker i Det Indiske Ocean. (…)
Hvis vi ser på kortet over Afrika, konstaterer vi, at med Sydafrika, Etiopien og Egypten optager BRICS tre vigtige områder af kontinentet. Hvad angår Nigeria, er landets eliter på trods af Kinas massive økonomiske tilstedeværelse stadigvæk underlagt Vesten. Med for mange internationale konflikter mener de tilsyneladende, at der er for mange risici ved at slippe denne binding. (…)
Kun Tyrkiet mangler at vise interesse for et medlemskab. Men det er knyttet titl Nato, og BRICS har indtil videre udelukket lande med en for tæt politisk-militær binding til Washington. (…)
Endelig har vi Latinamerika ikke at forglemme. Argentinas indtrædelse i BRICS vil skabe en hidtil uset akse mellem kontinenternes to herskende giganter. Med Argentinas medlemskab åbnes for en sammenlægning af de andinske lande (Bolivia, Colombia, Ecuador og Peru), hvilket kan føre til et stadigt stærkere sydamerikansk marked. (…)
Men Argentina synes at være BRICS’s Achilleshæl, for det kommende valg (præsidentvalg den 22. oktober) kan føre den ultra-liberale Javier Milei til magten. En mand, som ligger under for Washington, der ikke gerne ser peronisten Massa ved roret. (…)
Men se nøje på kortet. For det, som i dag viser sig i horisonten, er kort og godt den nye verden bestående af multipolære, suveræne lande. Det er et spændende projekt. Lad os derfor håbe for dem, at de ikke ender i samme ufrihed som Europa, der engang troede på EU som et lovende projekt.
Kilde
Danmarks Frihedsraad 