Forlaget Ordsmeden blev smidt af Saxo Publish den 21.9.23 og fik oplyst, at vores bøger efter 30 dage ikke kunne bestilles mere, men den 29.09.23 opdager vi, at Saxo allerede ikke vil levere vores bøger, og at de ikke længere kan bestilles. Hvis du har bestilt bøger, er vi meget interesseret i, hvad Saxo har meddelt dig i den forbindelse, og vi kan kun henstilles til alle nationalsindede at klage (Martin Lauritsen marl@saxo.com, kundeservicechef hos Saxo) og aldrig købe så meget som en pixibog hos Saxo!
***
Forfatteren skriver om sagen
På trods af den indgåede aftale, som – under særlige omstændigheder (og disse omstændigheder foreligger ikke her) – kan opsiges med 30 dages varsel, har Saxo imod denne aftale fjernet alle bøger med øjeblikkelig virkning. De kan således heller ikke bestilles gennem andre portaler, da bøgerne blev trykt af Saxo. De er med andre ord effektivt væk fra markedet – indtil videre. Det afventes, om jeg selv modtager de bøger, jeg har bestilt til lager. Får jeg dem, vil jeg kunne levere et begrænset antal. Imens arbejder vi med at finde alternative løsninger, ligesom vor advokat er sat på sagen – ikke at jeg venter mig stort af det, thi det ville forudsætte retsstatslige forhold, og som bekendt foreligger sådanne ikke. Desuden er det jo et spørgsmål om økonomi. Har du ingen penge, har du ingen ret.
Dette forekommer mig at være ganske enestående i den nyere danmarkshistorie, at en boghandler censurerer de bøger, han sælger. Og det skal i den forbindelse understreges, at Saxo ikke optræder som forlag, men netop som boghandler. Ytringsfriheden er nemlig ikke kun truet af staten. Denne har rige muligheder – som vi ser – men det er alligevel meget lettere at lade private monopolforetagender varetage dette rakkerarbejde. Så kan staten stadig spille frisindet. Og Saxo er et de facto monopol, idet man behersker 80 % af onlinebogsalget i Danmark – og, hvad angår print-on-demand, er Saxo næsten enerådende. Vi er meget, meget langt fra de demokratiske værdier, man taler om i skåltalerne. Vi har ingen ytringsfrihed, og selv om vi nok kan løse fremstillingsproblematikken, forudser jeg mulige forhindringer andre steder i distributionssystemet.
Denne sag viser med al ønskelig tydelighed, at jeg har ret. Der findes ingen smuk, demokratisk udvej af vore problemer, thi de stikker så dybt, at de end ikke kan løses ad lovgivningens vej. Sagen er, at befolkningen ikke ønsker virkelig frihed – og at den lader sig dirigere af medierne, som beherskes af de sædvanlige kapitalinteresser, som i øjeblikket er samfaldende med statens interesser – for de nuværende politikere ejes af de samme kapitalinteresser – men det vil ikke nødvendigvis altid være sådan, og kapitalen er stærkere end politikken. Befolkningen vil bare have sin varme mad, men den dag denne ikke mere kan leveres, da vil piben få en anden lyd. Nød er alle revolutioners moder! Og nøden vil komme!
Nogle vil sige, at det er ganske urealistisk at forestille sig en revolution – og måske har de ret. I så fald kan vi jo blot sætte os ned og vente på apokalypsen – for ragnarok vil komme, og måske før vi aner det. Verden har fuld fart i retning mod en atomkrig, men selv uden en sådan vil vi gå trange tider i møde. Vi er kun ca. 10 år bag efter Sverige, hvor der i dag hersker borgerkrigslignende tilstande. Også vort land vil blive overtaget af de fremmede, al vor kultur vil forsvinde. Vore malerier, vor musik, litteratur og anden kunst vil blive brændt på bålet, og økonomisk vil vi synke tilbage under den standard, de fremmede kommer fra, thi den standard holdes kun oppe af Vestens økonomiske magt. Den dag, denne ikke mere eksisterer, vil der ikke længere være nogen ulandshjælp af nogen art, ingen vestlige investeringer osv. Også Kina vil komme til at lide, thi Kina producerer alle de forbrugsgoder til Vesten, som der ikke mere vil være efterspørgsel efter, fordi der ikke mere er nogen økonomi. Verden vil synke tilbage til stenalderen, i bedste fald til middelalderen.
Der er muligvis intet at gøre. Oswald Spengler forudsagde Vesterlandets undergang for 100 år siden. Bløde senge giver slappe drenge, slappe drenge skaber slappe samfund, slappe samfund betyder elendighed og hårde senge, som giver stærke drenge, som skaber gode samfund og bløde senge – og så fremdeles. En cirkel, der måske ikke kan brydes. Så måske skal jeg ikke bede om min Kalashnikov, men derimod snarere om en tønde god Whisky til at dulme min indsigt med!
MEN ÉN TING MÅ VÆRE GIVET: INTET DEMOKRATISK TÆNKENDE OG FÆDRELANDSKÆRLIGT MENNESKE VIL NOGENSINDE KØBE SÅ MEGET SOM ET KLADDEHÆFTE HOS SAXO!
SAXO ER EN FARE FOR YTRINGSFRIHEDEN OG DERMED FOR DEMOKRATIET. SAXO ER SAMFUNDSSKADELIG!
SAXO EJES AF JP/POLITIKENS HUS, HVORFRA DENNE KAMPAGNE MED STOR SIKKERHED UDGÅR. DERFOR: KØB IKKE DERES PRODUKTER (EKSTRABLADET, POLITIKEN, JYLLANDS-POSTEN), ANNONCER IKKE I DERES BLADE – OG KØB IKKE NOGET I POLITIKENS BOGHANDEL.
Povl H. Riis-Knudsen

