Indledningsvis må jeg bekende, at jeg principielt ikke er på bogbrændingsholdet – men jeg har stor respekt for dem, der påtager sig den risiko, som er forbundet med disse demonstrationer. Enhver må vælge den demonstrationsform, vedkommende finder passende, og i den standende debat drejer det sig jo netop ikke om at udrydde bøger. Det drejer sig om at demonstrere sin foragt for indholdet af en bog. En demonstration er en ytring – derom kan der næppe herske nogen tvivl, og et forbud mod at brænde en bestemt bog er en fuldstændig utilladelig indskrænkning af ytringsfriheden. Dertil kommer naturligvis, at en lov herom vil være meget vanskelig at formulere. Skal bogbrænding kun være forbudt uden for ambassader? I så fald vil der være myriader af andre steder, man lige så virkningsfuldt vil kunne brænde Koranen! Og er det kun afbrænding, der skal forbydes? Jeg kunne forestille mig rigtig mange andre måder, man kunne tilintetgøre en bog på – også sådanne, som i den grad ville udtrykke foragt, langt større foragt end en afbrænding. Og skal det kun være koranen, man ikke må brænde? Hvad med Bibelen, Toraen, diverse hadither, Talmud eller forklaringer til Det Nye Testamente. Hvad med Den ældre Edda, Lotussutraen og andre mere fremmedartede religioners hellige bøger? Og hvad hvis nogen nu brænder en helt tilfældig bog og siger, at det er en koran?

Et sådant forbud synes at være en dødssejler fra begyndelsen, men man kan jo vælge at gå andre veje, f.eks. kan man genindføre blasfemiparagraffen under en eller anden form. Man må ikke vanhellige noget, der er helligt for nogen. Men her må man også have en afgrænsning. Marx’ og Hitlers skrifter er bestemt hellige for nogle – men de vil helt klart ikke være omfattet af et sådan forbud. Altså kun godkendte trossamfund skal beskyttes. Men hvorfor egentlig? Skal middelalderlig overtro virkelig nyde nogen særlig beskyttelse i forhold til bøger, der bygger på videnskab, filosofi og verdslige værdisystemer (uanset om disse nu er rigtige eller forkerte, behagelige eller ubehagelige). Det er ikke usandsynligt, at man vil søge at gå den vej, men det vil være lidt komisk, hvis de selv samme politikere, der afskaffede blasfemiparagraffen for få år siden, nu skulle indføre den igen – for at ”beskytte vor sikkerhed” – eller mere reelt efter pres fra en samling temmelig betydningsløse lande, vi normalt ikke har megen respekt for, idet deres værdisystem gang på gang udfordrer vort eget, lande hvor man systematisk brænder kirker af og myrder løs på kristne! Det synes at være højst problematisk!

Man kunne jo også forsøge sig med at arbejde på straffelovens paragraf 266b. Den omhandler imidlertid kun beskyttelse mod nedværdigelse af personer – ikke af ideer – og her ville der igen være uhyre store afgrænsningsproblemer. Det ville være indledningen til et forbud mod religionskritik overhovedet – og det er lige akkurat det, muslimerne ønsker, i hvert fald et forbud imod kritik af islam – og det er netop der, vi er på vej hen. Muslimerne erklærer jo selv, at et forbud mod at brænde koranen kun er et første skridt. Det næste vil være et forbud mod tegninger af ”profeten”, og flere andre forbud vil følge efter. Forbud mod jul, svinekød, alkohol, musik, billedkunst osv. Hvor ville det standse? Kun ved den totale underkastelse, som islams fortropper jo netop tilstræber.

Problemet er ikke dem, der brænder Koranen – men dem, der hidser sig op over det. Afbrændingen af Bibelen og Toraen medfører jo – som vi har set – ikke engang en panderynken nogen steder. Man kan kun undre sig over, at folk, der hænger så fast i deres afgudsdyrkelse, netop vælger at slå sig ned i et post-kristent land med andre værdier (sande eller falske) end deres egne, når der dog er så mange vidunderlige muslimske lande, de kunne slå sig ned i – herlige steder som Brunei, Saudi Arabien, Jordan, Algeriet, Senegal osv. Det er er nok to grunde til: 1. Der er der ingen kontanthjælp at hente der, 2. Det er netop deres opgave at udbrede islam til de ”vantro” – og det er os. At betegne os som ”vantro” er vel i øvrigt en krænkelse i henhold til ovennævnte paragraf 266b, og så er det et af de mildeste udtryk, man daglig benytter om os i moskeer og koranskoler. Vi er svin, æsler, hunde osv., og den skæbne, samme Koran har tiltænkt os, er død eller slavebinding.

Men det reagerer den danske befolkning ikke over. Den vil bare have sin varme mad. Den vil ikke slås for noget, og derfor er den dømt til undergang. En meningsundersøgelse viser således klart, at et overvældende flertal finder, at afbrænding af koranen er ”en unødvendig provokation”. Det er jo interessant, for dermed siger et flertal af befolkningen klart og tydeligt, at man er imod ytringsfriheden, hvis den ”provokerer” nogen. Altså vil bøller og voldsforbrydere altid kunne påberåbe sig at være ”provokerede”, når de ønsker at få ytringer forbudt. Ytringsfrihed er med George Orwells ord netop friheden til at sige det, andre ikke vil høre! Det er netop sådanne ytringer, der har brug for beskyttelse. Og det er netop sådanne ytringer, der er forudsætningen for videreudvikling af videnskab, kultur og civilisation.

Det er ydermere interessant, at flertallet er meget større blandt kvinder end blandt mænd – og så er det endda kvinderne, der har mest at tabe ved indførelsen af islam. Jeg skal på min sky ikke undlade at hovere, den dag de tvinges i burka og luftes sammenbundne med kæder. Kvinder er – med nogle få undtagelser – ganske enkelt ikke rationelle væsener.

Igen kan det hele føres tilbage til vore politikere, der har muliggjort denne muslimske invasion – og her er netop Løkke Rasmussen en af foregangsmændene. En ledere figur end denne alkoholiserede, åndeligt mindrebemidlede og moralsk bundfordærvede fedtklump, der skal have de menige partimedlemmer til at betale sine underbukser, skal man lede længe efter – og så måske ikke. Det socialdemokratiske folketingsmedlem Per Husted ønsker at gå endnu videre: Han vil forbyde ”formålsløse” satiretegninger. Som vi ser, er vi på vej ned ad en glidebane, hvor vi meget hurtigt vil få tyske tilstande. Vi er på vej ned i et middelalderligt mørke.

Det er i sidste øjeblik, hvis vi skal undgå den skæbne! Per Husted bor Drosselvej 13 i Hadsund, telefon 29282369. Som alle andre politikere vil han og hans familie sikkert være interesserede i nogle tilbagemeldinger fra den befolkning, hvis frihed han ønsker krænket. Politikere ønsker jo kontakt med folket! Er der mon nogen, der har flere Koraner?

Det er en udvikling som denne, der er grundlaget for handlingen i Clement Andersens glimrende roman For dette land er vort! Læs den! Hvis politikerne vil undgå en virkeliggørelse af romanen, må de hellere lægge roret om! Efter en revolution vil følge et retsopgør, og det er svært at forestille sig en straf over de ansvarlige politikere, der er grusom nok.

Povl H. Riis-Knudsen