Dekadence, korruption af statushierarkier og kvindelig hypergami – del 1 af 2

I kommentarfeltet til mit essay »Hooking Up« fandt jeg en henvisning til en artikel ved navn »All the Single Ladies« af journalisten Rob Henderson. Jeg er taknemmelig – det er en fascinerende artikel for enhver, der observerer det moderne sexliv. Pointen er, at kvinder i den højere uddannelse har ekstremt svært ved at finde en passende partner på grund af deres numeriske overvægt på universiteterne. Ligesom jeg har beskrevet i mine egne tekster, er der opstået en situation, hvor for mange kvinder jagter for få mænd. Men Hendersons artikel vil falde i bedre smag hos mange læsere, da den udtrykker stærk sympati for kvindernes situation – og måske ikke så meget for mændenes. En, der punkterer kvinders prætentioner, må svømme mod en stærk strøm, der stammer fra mændenes beskyttelsesinstinkt. Selvom min observation af kvinders adfærd har gjort mig skeptisk, nyder jeg ikke at se kvinder ensomme og ulykkelige. De kvindelige studerende, der beskrives i Hendersons artikel, har aldrig gjort mig noget ondt, og jeg vil gerne hjælpe nogle af dem med at forstå den situation, de befinder sig i. Den situation har imidlertid været længe undervejs, og det vil kræve en noget lang argumentation at afklare den.