Når man lever i et frit land…

Vi hører i denne tid idelig om, at vi skal betale for vor frihed og vort demokrati, for vi skal forstå, at vi er privilegerede, og at vi skulle gerne udstrække denne vor totale frihed til den ganske jord. I dette frie land er det derfor kun naturligt, at jeg i dag modtog følgende skrivelse fra mit kreditkortselskab. Det skal understreges, at jeg blot er en temmelig almindelig pensionist, der råder over ret beskedne midler:

“Kære Povl,

Som finansielt institut er vi forpligtet til løbende ”at kende vores kunder” jf. lovgivningen. Det betyder, at vi præcist skal vide, hvad vores kort anvendes til. Samtidig skal vi sikre, at gældende kortbestemmelser overholdes.

Vi må derfor venligst bede dig:

– give os adgang til din seneste lønseddel og årsopgørelse fra SKAT via din skattemappe. Instruktion
fremsendes separat via mail

– forklaring på, hvordan du finansierer dit forbrug hos os redegøre for de ekstra indbetalinger på kortet

– redegøre mere detaljeret for formålet med kontakthævningerne i Rusland og Armenien ved at svare på
meddelelsen.

For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at vi som et finansielt institut er forpligtet til at undersøge dette jf. lovgivningen, og beder jeg venligst fremsende efterspurgt materiale samt svar på ovenstående spørgsmål snarest og senest 5 dage fra dato.

Med venlig hilsen

Dorthe”

Undskyld min sprogbrug: Men hvad Fanden rager det dem, så længe de får deres penge. Og hvad angår mine kontanthævninger dem. Dem tjener de tykt på. Der er lande, hvor man er nødt til at have kontanter, og i øjeblikket er jeg henvist til kontanter, fordi Mastercard har spærret brug af kortet i Rusland. Altså har jeg i tide forsynet mig! Der er ikke rigtig på mit kontoudtog noget, der lugter at hvidvaskning eller sorte penge, og beløbene er som sagt temmelig beskedne. Når de ser på hævningerne, kan de jo tydeligt se, at jeg lever et ret normalt liv. Kreditkortet afslører alt. Men kontanter, det er kriminelt, for der kan man ikke se, kvad de bruges til. Men det er altså ret begrænset, hvad man kan hæve ad gangen på et kreditkort, omkring 3.000 kr. i døgnet på de almindelige og ca. 10.000 på de bedste. Men det er jo selvfølgelig helt galt, når man hæver i Rusland og Armenien. Vi ved jo fra Hollywoodfilm og serier, at alle der er kriminelle eller på anden måde lyssky. Men jeg tror altså ikke, at kriminelle aktiviteter afvikles på den måde. Der er kontanterne konge, og de sendes hver dag ud af landet gennem den myriade af ”vekselkontorer”, der betjener ”de nye danskere”, som tilsyneladende har overskud til at sende store kontantbeløb ud af landet til deres slægtninge i Langtbortistan – selv om de er på kontanthjælp. Her var der måske noget at komme efter, men det ville være politisk ukorrekt, så i stedet for at gå derhen, hvor man ved, der foregår lyssky forretninger, går man målrettet mod almindelige pensionister, der desværre ikke har de fornødne midler til at fortage sig noget, der bare smager af økonomisk kriminalitet. Men så har man jo gjort noget!

Det næste bliver vel, at de i Brugsen spørger om, hvordan vi finansierer vores forbrug der? Eller sæt nu vi køber et nyt fjernsyn. Hvor har du de penge fra? Denne stat vil vide alt om os, ned til den mindste 50-øre. Men vi må forstå, at det kun er for at beskytte os og vor frihed. Og så er der jo pseudoarbejde til Dorthe og hendes med garanti mange tusinde kolleger, der i stedet for at lave noget produktivt og samfundsgavnligt skal udspørge mig om, hvorfor jeg har hævet 3000 kr. i Armenien, og måske på et par måneder hæver 10.000 kr. i Rusland, hvor drikkepenge, taxaer, småting og håndværkere skal betales kontant, og hvor jeg skal sørge for, at der ligger kontanter til de perioder, hvor jeg ikke er der. Vi lever nemlig i et frit land, der bestemmer, hvor mange dage om året man må være i udlandet. Det hører nemlig også med til friheden. Ligesom det hører med til friheden, at min bedre halvdel er blevet udvist af kongeriget under overtrædelse af forskellige konventioner og stort set samtlige bestemmelser i forvaltningsloven. Hun er nemlig russer, så skidt med det. En russisk bedstemor er let at komme af med, men Levakovic-familien og med den mange andre har rettigheder, må man forstå. Så de må blive og fortsætte deres kriminelle løbebane. Det kunne bare mangle andet. Vi er jo netop et frit land!

Jeg må takke Dorthe for at have givet mig værdifuldt input til mine overvejelser om, hvorvidt jeg ikke hellere skulle forlægge residensen til et land, hvor en skrivelse som Dorthes aldrig ville forekomme. Hvor man ikke blander sig i borgernes privatliv og i, hvad de bruger deres penge til, eller hvor længe man er i udlandet. Et land, hvor min bruttoskatteprocent på mit arbejde ville være 7, hvor momsen er 20 %, hvor benzinen koster 2,50-3,00 pr. liter, og hvor en beskeden bil lige er steget fra 60.000 til 100.000 som følge af valutakursen, men 100.000 er stadig billigt, når man har adgang til hård valuta, for så er prisen godt det halve. Et land, hvor man kan føle sig hjemme, fordi man stort set er blandt sine egne, selv om de taler et fremmed sprog. Fremmede i landet arbejder – ellers dør de af sult. Et land uden ”Pride Parades”, uden kønsdebat, uden wokism, uden BLM, uden Bwadr Sørensen, uden krænkelseskultur og uden trans – og uden Mette Frederiksen, ikke mindst. Et land, hvor mænd er mænd, og kvinder er kvinder, og hvor en hånd på låret er en kompliment. Et land uden omklamring, et land, hvor man ikke behøver at frygte, at ens børn bliver tvangsfjernet, et land, hvor der ikke er sagsbehandlere. Et land uden natlige skyderier, uden gruppevoldtægter, uden hjemmerøverier, og hvor man ikke behøver at frygte for sin sikkerhed, når man går på gaden om aftenen. Det eneste land, hvor man ikke smider fortiden i kanalen, og som har mulighed for at redde den europæiske civilisation. Rusland.

Alle, der i disse tider lader sig ophidse til at hade Rusland og russerne, bør tænke på, hvad alternativet er. Alternativet er det, man i Danmark ser hver dag. Degenerering, befolkningsudskiftning, ufrihed – behandlersamfundet. Et samfund uden værdier, uden fællesskab og uden familiefølelse. Et samfund i undergangsstadiet. Se til Sverige og se til USA, hvor det anti-hvide vanvid ingen grænser kender. For dem, som skulle være i tvivl, kan følgende videoer varmt anbefales: Building Haiti Right Here in the United States & The Latest Racial Fraud.

Men måske jeg skulle invitere Dorthe på en date. Jeg vidste slet ikke, at vi kendte hinanden, og endnu mindre, at vi var dus!

Povl H. Riis-Knudsen

Dette indlæg blev udgivet i Demokrati og tagget , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Når man lever i et frit land…

  1. Torben_C siger:

    Pletskud. Hvor er jeg glad for at leve i det bedste af alle lande, i den bedste af alle tider og under vor kære leder Mor Mette

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s