WHITE LIVES MATTER, for det er dem, der forsørger alle de andre

En fuldstændig uforholdsmæssig reaktion på en banal hændelse i USA spreder sig som en steppebrand over hele den hvide verden i form af plyndringer og vandalisering af vore historiske mindesmærker, for når man først har udslettet vor historie og kultur og dermed vore rødder, går resten af sig selv. Så visner vi automatisk væk.

Der er i hele denne sag set fuldstændig bort fra kendsgerninger, og pressen har endnu
engang bevist, at den er komplet irrelevant. Her ville der virkelig have været god brug for en kritisk gennemgang af fakta, men det kommer naturligvis ikke på tale. Så lad os begynde med at se lidt på tallene:

Der er naturligvis stadig flere hvide end sorte i USA. Hvor mange flere afhænger af, hvad man tæller med som hvide og sorte, men man regner generelt med at de sorte udgør 12 % af befolkningen. Mange af dem, der i statistikken tæller som hvide, ville vi ikke betragte som sådanne. Tallene taler imidlertid deres helt tydelige sprog. Der mangler en søjle for BLACK ON BLACK – det ville være den allerstørste af dem alle. 93 % af alle mord på sorte begås af sorte! Sorte begår over 50 % af alle mord og over 80 % af alle røverier og næsten 30 % af alle voldtægter, hovedsagelig mod hvide. Dertil kommer 20 % af alle andre seksualforbrydelser. Vi kunne blive ved i al evighed, for statistikken er lang og entydig. På denne baggrund er der vel ikke meget at sige til, at sorte har hyppigere kontakt med politiet end hvide – og da deres voldsparathed erfaringsmæssigt er større, tages der ikke så mange chancer. I 2018 blev 144 politibetjente dræbt i tjenesten, ulykker ikke medregnet. Vi kan ikke finde tal for den racemæssige fordeling af ofrene, men skal vi regne med statistikken, har de fleste gerningsmænd været sorte. Derimod dræbte politiet i 2019 370 hvide og 209 sorte. Antallet af dræbte hvide har ikke givet anledning til protester og plyndringer – heller ikke alle de tilfælde, hvor sorte dræber og voldtager hvide. Og det er ikke sådan, at det kun er hvide politibetjente, der står bag – ja, faktisk er sorte betjente mere tilbøjelige til at gribe pistolen end hvide. De sorte er overrepræsenterede, fordi de ganske enkelt procentuelt begår mere voldelig kriminalitet end hvide. Sådan må det nødvendigvis være.

Vi kan allerede nu høre koret af apologeter råbe, at det alt sammen er de hvides skyld. Det
skyldes racisme, slaveriet, lavere indkomst blandt sorte etc., etc., etc. Men masser af sorte klarer sig jo glimrende i det amerikanske samfund. De smøger ærmerne op, parkerer deres egoer og arbejder sig op på lige fod med hvide.

Mønsteret er jo imidlertid det samme over hele verden. I Liberia, hvor der er meget få hvide, er 80 % af alle kvinder blevet voldtaget. Haiti har været fri for slaveri siden den franske revolution – og er stort set også fri for hvide (1) . Men Haiti forekommer mig på ingen måde at være noget mønstersamfund – helt ærligt. Mere end 36 % (!) af alle verdens mord foregår i Afrika (ca. 17 % af verdens befolkning), hvor ”racismen” i øvrigt er vendt om. Der er det de hvide, der udsættes for ”racisme”, men de producerer roligt videre. Der er ingen optøjer og voldshandlinger fra hvid side, og når de som i Zimbabwe tvinges til at forlade landet, bryder økonomien og fødevareforsyningen sammen. Det er ikke dem, der fylder i kriminalitetsstatistikkerne. Hvordan det ser ud i Bwalya Sørensens idealsamfund, fremgår af nedenfor anførte video (2). Det vil være det samfund, vi får her, hvis vi ikke standser hendes vanvid her og nu!

Jeg vil såmænd gerne bede Bwalya Sørensen forstille sig Afrika, som det ville have været, hvis der ikke havde været europæisk kolonisation. Jeg henviser bare til Stanley og andre
opdagelsesrejsende. Man levede i små primitive samfund uden nogen form for infrastruktur, bekrigede hinanden, åd hinanden, tog hinanden som slaver (!) og solgte disse slaver til andre stammer, eller til hvem der ville købe udefra – længe før europæerne kom. Der var sorte slaver i Romerriget – og romerne havde ikke koloniseret syd for Sahara. De blev købt af arabiske slavehandlere. De arabiske stater var (og er) storaftagere af slaver. Det var jo ikke europæerne, der indfangede slaverne. De købte dem leveringsklare i konkurrence med andre slaveholdere. Misforstå mig ikke. Jeg er ikke fortaler for slaveri. Jeg mener, at man pinedød skal udføre sit eget beskidte arbejde selv, men slaveriets historie er lige så lang som menneskehedens. I dag har det bare andre navne. Europæerne indførte skoler, hospitaler, veje, jernbaner osv. Man begyndte at udnytte de uhyre naturrigdomme, der var, men dette kom jo i høj grad også de lokale samfund til gode. Man skal være uhyggelig snæversynet for at mene, at livet for den menige afrikaner blev bedre med selvstændigheden, end det havde være under europæerne. Afrika består stort set af ene brutale og blodige diktaturer og er plaget af ustandselige optøjer og borgerkrige – og befolkningen står i kø for at komme til Europa – ligesom Bwalya Sørensen selv. Hvis europæerne i denne forbindelse har gjort noget forkert, er det at have givet slip på kolonierne. Der er meget mere at sige om Afrika. Ligesom Mette Frederiksen elsker jeg faktisk Afrika og bedrøves over dets tilstand – men jeg har lidt mere begreb om tingene, end hun har. Det må vi imidlertid vende tilbage til en anden gang. Måske havde det været bedre for Afrika, hvis det aldrig var blevet koloniseret, og det primitive liv blot var gået videre. Det havde i hvert fald været bedst for naturen. Men verden er nu engang ikke sådan indrettet. Der kan ikke ligge et stort magtvakuum midt i verden. Afrikanerne kan så måske glæde sig over, at det var europæerne og ikke kineserne, der kom – men sidstnævnte indhenter nu dette, og det bliver næppe til varig gavn for Afrikas masser.

Der er imidlertid nogle andre kedelige kendsgerninger, som man helst slet ikke må nævne. Sorte ligger i gennemsnit – og det skal betones, at det er i gennemsnit – et godt stykke under hvide i intelligens. I nogle centralafrikanske lande op til 30 IQ-point lavere, i USA, hvor racerne jo i nogen grad er blevet blandet, taler vi om 12-15 point. I en kultur, hvor intelligens er en væsentlig faktor for ens muligheder i samfundet, er dette naturligvis opskriften på økonomisk ulighed – og det er der ingen, der kan gøre for, hverken sorte eller hvide. Det er bare sådan. Det betyder som sagt ikke, at der ikke er intelligente sorte – dem er der da mange af i USA og også andre steder – men det betyder jo også, at der er alt for mange, der ligger rigtig lavt. I Afrika under vor åndssvagegrænse. Hvis det så endda var det eneste. Sorte har imidlertid også et betydelig højere testosteronniveau end hvide. Dette er fra naturens hånd en positiv selektionsfaktor i den forstand, at den sikrer overlevelsen og forplantningen bedre, og vor svaghed er i høj grad også, at testosteronniveauet hos os synker. Men det er ikke så godt i vort samfund, for det øger
impulsiviteten og aggressionsniveauet betydeligt. De to ting i kombination er en farlig cocktail. Det forklarer jo i nogen grad også de nævnte statistikker. Og det er der heller ikke nogen, der kan gøre for. Den deraf følgende, undertiden meget uhensigtsmæssige optræden, sorte kan lægge for dagen – som det f.eks. sker under disse såkaldte demonstrationer, der snarere er plyndringstogter – er imidlertid i høj grad egnet til at skabe ”racisme”. Bwalya Sørensens optræden er f.eks. mildest talt ikke særlig egnet til at skabe hende venner og forståelse i det danske samfund – uanset om denne nu bare skyldes uopdragenhed, uvidenhed eller hvad.

Det er ikke farven, der er den væsentlige forskel på racerne – det er alt det andet. Farven er egentlig blot en markør, men den har naturligvis en biologisk funktion. I Afrika skinner solen meget, og huden har brug for maksimal beskyttelse. Den mørke farve giver denne beskyttelse. Her, hvor solen ikke er nær så stærk, er den mørke farve imidlertid en hindring for optagelsen af D-vitamin, hvilket er en af de faktorer, der kan bidrage til at svække immunforsvaret. Det er altså uhensigtsmæssigt for en neger at bo i Nordeuropa.

Det er moderne at tale om ”strukturel racisme” her i landet. Et ualmindelig stupidt hvidt pigebarn ved navn Ida Maj Krogh Eriksen 3 , der præsenterer sig selv som ”researcher og udvikler” – dvs. sige en fuldstændig nyttesløs parasit på systemets ådsel – har en artikel herom i Jyllands-Posten fra den 14. juni 20, hvor hun bl.a. skriver:

”Det føles ikke rart at erkende det. At erkende, at alle hvide mennesker er racister. Selvom vi er godhjertede, skattebetalende, velmenende borgere, der smiler til vore naboer, uanset om de hedder Anders eller Ali, er vi stadig racister. Fordi systemet er racistisk. Historien er racistisk. Kulturen er racistisk. Mærker du følelsen af skam nu? Godt! Det er godt, du
skammer dig!”

Det er ikke intelligensen, der tynger dette pigebarn, som giver blondinevitserne ny tyngde. Alle kulturer er racistiske, for alle kulturer er opbygget af et enkelt folk til gavn for dem, der tilhører det pågældende folk. Forudsætningen for opbygningen af en kultur er et homogent samfund. Der findes ikke multikulturelle kulturer – det er en absurditet. Det er ikke specielt for den hvide kultur. Vi har igennem årtusinder opbygget vor kultur og vor levemåde i dette land – og vi har skabt vor historie, som den nu en gang er, og alt dette forlanger vi såmænd bare at få lov til at beholde i fred. Vi vil ikke være herre over andre, men vi vil heller ikke skulle indrette vort samfund efter udefrakommende. Og vi hvide mennesker har absolut ingen grund til at skamme os – tværtimod: Vi har opbygget verdens mest avancerede højkultur – som alle andre i øvrigt synes at være interesserede i at komme og nasse på. Hvis de får traumer over at leve iblandt os, så har jeg alletiders forslag: skrid hjem til jer selv! Der er ingen, der holder på jer – tværtimod. Vi vil ikke savne jer! Vi bekender gerne, at vi er racister – og vi er stolte over det, vor race har skabt, faktisk meget stolte.

Historisk set må vi blot konstatere: Black Lives Don’t Matter Much! De har ikke skabt noget af særlig værdi, og det er måske derfor, de synes besjælet af en tilsyneladende medfødt trang til at skænde og ødelægge alt det, andre har skabt! Et forståeligt mindreværdskompleks.

I skal imidlertid blande jer helt uden om vor historie og ikke røre vore historiske mindesmærker. De har intet med jer at gøre. Hvis I vil udslette sporene efter slaveriet i USA, kan I blot forlade landet – I er det tydeligste spor og det, der har gjort størst skade. Når hvide myndigheder lader fremmede ødelægge vor kulturarv, må det naturligvis ses som et led i den systematiske kamp mod den hvide race, som også Ida i sit selvhad er bannerfører for. Men det er klart, at fremmedes politiske indflydelse på vore styrende organer netop vil tilstræbe at tilintetgøre os. I må imidlertid blot være klar over, at der så ikke mere er nogen til at forsørge jer!

Hvis I midlertidigt vil leve her, skal det i det mindste være på vore præmisser, og I må parkere jeres egoer og identiteter og smøge ærmerne op, men det kan kun blive midlertidigt! Den dag, landet har genfundet sin livskraft, kommer I med den første båd hjem – men indtil da må I opføre jer ordentligt, forsørge jer selv og holde jeres mund. Vi gider ikke at høre på jer, og hvis I begynder at plyndre og vandalisere vor historie, skal I bare skydes på stedet. Lille Ida kan rejse i forvejen – passende sammen med sit forbillede, den store Bwalya Sørensen. Sammen kan de så begynde med at reformere Zambia. Der skulle være nok at gøre de næste mange år. Det eneste, vi må skamme os over, er at vi har tilladt vort samfund og vort uddannelsessystem at degenerere til det punkt, hvor det har frembragt eksistenser som Ida Maj Krogh Eriksen, så hun kan udgyde sit meningsløse ævl igennem et af landets største medier, somogså burde skamme sig!

En anden artiklen om ”strukturel racisme” er fra Kristeligt Dagblad, og overskriften slutter
”Det berører alle os, der er minoriteter.” Forfatteren er en Jacob Frellesvig. Minoritet? Ja, man ser klart, at han er asiatisk adoptivbarn – alligevel slutter han sig ikke til det danske samfund, men til minoriteterne. Om føje år vil adoptivbørn og disses efterkommere med al sandsynlighed sagsøge den danske stat for at få erstatning, fordi de er blevet bortført fra deres fædrelande – ganske ligesom slaverne, der i USA fik det meget bedre, end de ville have haft det i Afrika. På denne baggrund skulle man måske give sig til at gentænke hele problematikken med adoptioner af fremmede børn. De bliver altså ikke automatisk danske, som vi ellers altid har hørt det. Mange moderne adoptivforældre opdrager dem nemlig heller ikke til at være danske i tanke og kultur. De koketterer snarere med deres børns ”dobbelte identitet” og skaber derved splittethed i deres sind, og i børnehaverne bliver de som en følge af den fremmede invasion automatisk regnet som fremmede. Men det er selvfølgelig også i dag mere ”in” at høre til en minoritet – for majoriteten – det danske folk – tør ikke mere selv have nogen identitet. Det er døende. Ida Maj Krogh Eriksen er et godt eksempel på den dødelige sygdom. Det er på høje at indkalde kirurgerne!

Hele hysteriet om racisme og Black Lives viser imidlertid med al ønskelig tydeligked, hvad det multikulturelle samfund indebærer – og jeg finder det unægtelig vanskeligt at se, hvad de store fordele ved dette kaos vel måtte være. En konstant kamp og konfrontation, for racer, religioner og folk er forskellige. Det ser vi overalt i verden, hvor man ikke har etnisk og kulturelt homogene stater. Vi vil simpelthen have Danmark tilbage, som det var for 50 år siden. Vi vil kunne færdes i sikkerhed overalt i vore byer, vi vil kunne have vore monumenter og vor historie i fred, vi vil ikke have ændret i vor litteratur eller have advarsler om manglende politisk ukorrekthed på vore film, vi vil ikke skulle skamme os over vore forfædre – og frem for alt: Vi vil have lov til at være et folk! Vi vil have lov til at pleje vor kultur, som den nu engang er – og vi vil have lov til at sige ”neger” og til at fortælle vitser om molboer, aarhusianere og jøder. Det skal ingen komme og blande sig i. For at opnå dette må danskerne imidlertid rejse sig fra dødslejet og gå til modstand! Det nuværende regime forsvinder ikke af sig selv!

***

Noter

(1) Se Lothrop Stoddard: The French Revolution in San Domingo, Houghton Mifflin Company 1914.

(2) https://www.youtube.com/watch?v=ZRuSS0iiFyo – dagligliv i Liberia, der aldrig har været koloni, men har fået overført en stor mængde viden fra USA. Men det er nok også galt. Der findes altid en strøm af meningsløse bortforklaringer vedrørende race og Afrika.

Dette indlæg blev udgivet i Udenrigspolitik og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til WHITE LIVES MATTER, for det er dem, der forsørger alle de andre

  1. Kim Krogh Jensen siger:

    Udmærket gennemgang af en række forhold – men pinligt at lave stavefejl i overskriften! Gætter på at der skulle have stået “forsørger”(som i “betaler for”) og ikke “forsøger”(som i “prøver”).

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s