En kæmpe er faldet

Det meddeltes i går, at professor, jur. dr. Ole Hasselbalch er afgået ved døden efter længere tids sygdom. Meddelelsen kommer ikke overraskende, men den bliver ikke mindre trist af den grund.

Professor Hasselbalch så tidligt farerne ved den begyndende indvandring, og mens vi andre kæmpede imod på baggrund af fornemmelser og følelser, gav han sig til – med den skolede jurists sans for detaljer – at samle fakta som grundlag for en diskussion af indvandringen. Diskussionen kom aldrig, for de kredse, der ønsker at slette Danmark af landkortet, interesserer sig ikke for fakta. De ville blot forstyrre projektet. Hasselbalch gav imidlertid ikke op. Han var tidligt med i Den Danske Forening og var foreningens formand fra 1990-2000. Han var igennem det meste af livet foreningens fremmeste arbejdshest. Han deltog i møder, gav interviews, skrev artikler, og samlede resultaterne af sine studier i flere bøger – samtidig med at han var en kompetent underviser og forsker med en stor videnskabelig produktion bag sig.

I sin bog Opgøret med indvandringspolitikken – en personlig beretning fra 2003 samler han blandt meget andet en buket af elitens udsagn om indvandringen, der er hele bogen værd! Senere forfattede han sammen med Mogens Camre og Lars Hedegaard bogen Der var et yndigt land (2014), hvor dokumentationen af løgnen og bedraget i indvandringsspørgsmålet fortsattes. Som det sidste, Hasselbalch foretog sig, opdaterede og udvidede han fakta-afsnittene i Der var et yndigt land, og supplerede disse med yderligere relevant stof under titlen Fakta om indvandringen (oktober 2019).

Vi har vel undervejs ikke altid været 100 % enige med professor Hasselbalch i detaljer og strategi, men vi har altid betragtet ham som et af fyrtårnene i den danske indvandringsdebat – en af de stemmer, der fortjente at blive lyttet til, og som tiden er gået, har vi ofte måttet erkende, at Hasselbalch gjorde det rigtige. Danmark har med ham mistet en af sine betydeligste frihedskæmpere!

Ære være Ole Hasselbalchs minde!

“Til de unge vil jeg sige, at de kun har en mulighed nu, og det er altså at gøre modstand. Få smidt disse politikere ud af deres positioner, de har skaffet os nogle frygtelige problemer på halsen. Man har næsten aldrig set i verdenshistorien, at de samme mennesker, som skaber den slags problemer, løser dem igen. Hvis I tror på dem, så vil de ødelægge jeres fremtid. Tro dem ikke! De bliver ved at snakke og bortforklare og henvise til alt muligt, og den dag de ligger med en krumsabel i maven døende, vil deres læber stadigvæk bevæge sig i en sidste frase eller bortforklaring!”

Dette indlæg blev udgivet i Nationalisme og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s