På Dansk Folkepartis årsmøde i Herning spurgte en deltager forsigtigt, om ikke partiet måske var ved at blive for stuerent.

Det er ikke ordet. Partiet har på alle felter svigtet det fundament, det oprindelig blev opbygget på: bevarelsen af et dansk Danmark. Man har stort set betingelsesløst støttet en regeringsleder, der målbevidst arbejder på at nedbryde dansk suverænitet i forholdet til EU og hele det spindelvæv af konventioner, som tanketomme landsforrædere i tidens løb har vedtaget hen over hovedet på befolkningen, selv om der er tale om en suverænitetsafgivelse, der gør Danmarks selvstændighed helt illusorisk. I stedet for at fastholde kampen for Danmark, har man bremset fornuftige tiltag omkring skattelettelser og lavere bilafgifter og har fremmet andre socialdemokratiske mærkesager, ja, man har ligefrem puslet med tanken om at kaste sig i armene på Mette Frederiksens anakronistiske og på alle måder landsskadelige parti, som bærer et meget væsentligt medansvar for det snigende folkemord på danskerne, vi i dag oplever.

Når Dansk Folkeparti kalder det en sejr, at man har forhindret nødvendige skattesænkninger, er det ganske enkelt et tegn på, at partiet ikke er i stand til at skelne væsentligt fra uvæsentligt. Det altafgørende problem er i dag ikke opretholdelsen af verdens højeste skattetryk, men derimod bevarelsen af det danske folks ret til Danmark og til at leve et dansk liv i pagt med danske traditioner og dansk kultur og til ikke at blive udskiftet med fremmede folk. Dansk Folkeparti blev sat i verden for at forhindre dette folkemord og ikke for at opretholde det absurde skatteniveau, der er nødvendigt for at betale for politikernes gæstebud. Det er udmeldelse af EU, standsning af al indvandring og hjemsendelse af alle fremmede, der burde være den røde linje, en DF-støttet regering skulle holde sig inden for. Det er det, der burde være prisen for at regere! Alt andet er mere eller mindre ligegyldigt. Og det er det, vælgerne havde ret til at forvente efter partiets overvældende valgsejr ved sidste folketingsvalg.

Den vare har vælgerne imidlertid ikke fået leveret. Dansk Folkeparti har end ikke marginalt ændret på landets indvandringspolitik, og selv ikke, da regeringen åbnede grænserne og lod invasionens fortropper marchere ind ad motorvejen som en version 2 af 9. april 1940, reagerede Dansk Folkeparti ved at fjerne tæppet under Løkke Rasmussen.

Derfor svigter vælgerne nu i stigende tal det parti, der så groft har svigtet dem. Det er der ikke noget underligt i. Pressen ynder at fremstille det, som om DF’s tilbagegang skyldes beskyldningerne om uredelighed i omgangen med EU-midler. Helt ærligt: Selv om DF måtte have haft fingrene i klejnekassen, vil dette med stor sikkerhed ikke ophidse partiets vælgerskare. Alle partier stjæler af den kasse, men kun EU-modstandere anklages for det. Enhver euro, der tages fra EU med det formål at bekæmpe unionen, er en euro, der er givet godt ud! Nej, det er uredeligheden i omgangen ved vælgernes tillid, der er baggrunden for vælgerflugten.

DF er et principløst, populistisk og i bund og grund uhæderligt parti uden noget ideologisk fundament. Derved ligner det de andre store partier. Man løber derhen, hvor man umiddelbart tror, der er flest stemmer, så man kan fortsætte sit politiske og økonomiske vellevned. Mange socialdemokrater har stemt på DF på grund af partiets nationale profil, følgelig istemmer Socialdemokratiet pludselig nationale toner, og for at fastholde de socialdemokratiske vælgere bliver DF socialistisk. Begge partier bliver eksponenter for en slags national socialisme uden egentligt indhold.

Det er derfor logisk, at Nye Borgerlige vil tiltrække en hel del stemmer fra Dansk Folkeparti, idet de forbinder en forsigtig nationalisme med sund borgerlig økonomisk tænkning, hvilket er en logisk og tiltalende kombination. Nye Borgerlige har imidlertid heller ikke noget ideologisk fundament, og vi har derfor heller ikke stor tillid til det projekt. Der er ganske enkelt ingen pæn politisk løsning på de aktuelle nationale problemer. Vil det danske folk overleve, må det kæmpe for det – dels naturligvis mod invasionsstyrkerne, men først og fremmest imod de landsmænd, der sviger fædrelandet og går i fjendens tjeneste. Det skal ikke være gratis at forråde sit folk og bane vejen for dets udslettelse!

GÅ TIL MODSTAND !